Land­brugsfolk sidder i over halvdelen af lokale vandværksbestyrelser

Drikkevand og sprøjteforbud er løbet med en stor del af opmærksomheden i valgkampens første to uger.

Centralt i den diskussion står hundredevis af lokale vandværker, som har ansvaret for at bringe rent drikkevand ud til danskerne, og her sidder der ofte personer med relation til landbruget med ved bordet.

I mere end halvdelen af bestyrelserne i de lokale vandværker sidder medlemmer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til landbruget, mens det er tilfældet for hver fjerde af formændene.

Det viser en stor kortlægning af bestyrelsesmedlemmerne i landets lokale vandværker, som Naturmonitor har gennemført blandt over 250 vandværker.

Ifølge Christoph Ellersgaard, der forsker i magt ved Copenhagen Business School og tidligere har undersøgt landbrugets position og indflydelse i samfundet, peger tallene på en markant overrepræsentation af landbruget i vandværkernes bestyrelser.

- Det er enormt kritisabelt, at landbruget er så overrepræsenteret i vandværkerne. Der er en klar interessekonflikt mellem at repræsentere landbruget og samtidig skulle beskytte grundvandet – mellem borgernes ønske om rent drikkevand og landbrugets ønske om at måtte sprøjte mere, siger han og fortsætter:

- Det gør, at man kan frygte, at det ude i de lokale vandværker i høj grad er landbrugets interesser, der bliver varetaget, frem for borgernes.

Ifølge professor i forvaltningsret Frederik Waage, Syddansk Universitet, er der ikke umiddelbart noget "forvaltningsretsligt at komme efter" i landbrugets repræsentation i bestyrelserne. Han peger dog samtidig på, at man kan diskutere, om miljøets interesser i øjeblikket er tilstrækkeligt repræsenteret.

- Det er et politisk spørgsmål, om man mener, at forskellige interesser skal afspejles i vandværkerne – så man sikrer, at interesserne både i forhold til landbrug og miljø er balanceret. Lige nu kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om miljøhensynene bliver tilstrækkeligt håndhævet, siger han.

DN: Et spørgsmål om inhabilitet

Også hos DN er man stærkt kritisk overfor landbrugets position i de danske vandværker.

- Det er ret vildt, men jeg er ikke overrasket. Der er mange ting på spil for landmænd i forhold til vandværkerne. Landmændene ejer jo jordene, hvorunder man udvinder vand, og hvor der skal etableres BNBO’er (boringsnære beskyttelsesområder. red.). Og så er de storforbrugere af vand, siger Walter Brüsch, som er geologisk seniorrådgiver hos DN og i mange år har arbejdet med grundvand og sprøjtegifte blandt andet også hos Geus.

BNBO’er er de sprøjtefrie arealer i området omkring vandboringer, som skal indgås gennem frivillige aftaler mellem vandværker og de berørte landmænd.

Walter Brüsch mener, at netop spørgsmålet om BNBO’erne gør, at landbrugere er inhabile i forhold til bestyrelsesarbejdet i de lokale vandværker.

- Inhabiliteten i at de sidder så solidt i vandværkerne er lysende klar. De har en klar interesse i at få vand så billigt som muligt frem for eksempelvis at investere i opkøb af jord eller skovrejsning, som kan forbedre kvaliteten af vandet. Og så ligger der en klar habilitetsudfordring i, at de sidder i en bestyrelse, som skal udbetale erstatning for BNBO-områderne – som ofte vil være erstatninger, der skal udbetales til dem selv. Jeg anklager ikke nogen, men de har jo en klar interesse i, at erstatningen bliver så stor som mulig, siger han.

"Naturligt at engagere sig i foreningsarbejdet"

Naturmonitor har spurgt Landbrug & Fødevarer, om de er overraskede over tallene, hvad de mener er forklaringen, og om de ser nogen udfordringer ved landbrugets tilstedeværelse i bestyrelserne. Desuden vil Naturmonitor vide, om L&F opfordrer deres medlemmer til at stille op til vandværkernes bestyrelser.

De har sendt et skriftligt svar fra Klaus Jørgensen, der er områdedirektør, Medlemmer & Branchesekretariater hos L&F.

- Det kommer egentlig ikke bag på os, at flere landmænd er repræsenteret. Landmænd har en stærk tradition for at engagere sig i demokratisk og lokalt foreningsmæssigt arbejde. Det er en tradition med rødder i andelsbevægelsen. De er også typisk repræsenteret i de lokale idrætsforeninger og er også engageret i lokalpolitik, siger han.

Naturmonitor har også forelagt L&F kritikken i forhold til interessekonflikt, varetagelse af landbrugets interesser, og om de ser en risiko for, at miljøhensyn ikke håndhæves i vandværkerne.

- Et vandværk er en lokal forening ligesom fodboldklubben, og derfor er det naturligt at engagere sig i foreningsarbejdet i landdistrikterne. Landmændene er jo interessenter, og derfor er det naturligt, at man gør sine demokratiske ret gældende i de lokale foreninger, ligesom miljøfolk gør, svarer Klaus Jørgensen.

Hos brancheforeningen Danske Vandværker, som repræsenterer 1.600 af landets forbrugerejede vandværker, er direktør Lise Lotte Toft heller ikke overrasket over, at der sidder landmænd i så mange af bestyrelserne:

- De forbrugerejede vandværker ligger typisk på landet og i mindre bysamfund, så det er meget naturligt, at mange af de mennesker, der vælger at gå ind i bestyrelsesarbejdet, har en tilknytning til landbruget.

Direktøren peger på, at organisationen arbejder aktivt for et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, og det ændres der ikke på, fordi der sidder landmænd i bestyrelserne, som er uenige.

- I øjeblikket er jeg ude i hele landet og møde medlemmerne, fordi vi er ved at udvikle en ny strategi, og der støder jeg da på nogle landmænd, som er ret tydelige omkring, at de ikke synes, at vi ligger det rigtige sted i forhold til ønsket om et sprøjteforbud. Men det er måske et par stykker i en forsamling på 40 mennesker, siger hun og fortsætter:

- Det er godt, at de dukker op og siger, hvad de mener, men det er ikke den politiske linje, som vi har vedtaget i foreningen. Så må man tage debatten, men det er demokratiet, når det er bedst, og sådan vi arbejder.