ESBJERG: Der var både sikkerhed, teknologi og grøn omstilling på programmet, da knap 100 repræsentanter fra offshorebranchen fredag deltog i årets Danish Offshore Industry Conference i Musikhuset i Esbjerg.
Konferencen, der er arrangeret af DK Medier og Business Esbjerg, samlede alt fra politikere, virksomheder og branchefolk til en formiddag med debat, indsigt og netværk.
Dagen blev indledt med et oplæg om hybridtrusler onshore og offshore, hvor direktør i Danske Havne, Tine Kirk, og Jan Engsted fra dronevirksomheden WeFly satte fokus på de stigende sikkerhedsrisici fra droner - et emne, der har fået ny aktualitet i lyset af de seneste ugers dronebegivenheder.
Efterfølgende tog konferencier og medarbejder fra Danish Offshore Industry Emil Staulund deltagerne gennem en række af de strategiske temaer, der i øjeblikket former offshoresektoren - herunder blandt andet kunstig intelligens og CCS.
- CCS er en hjørnesten i verdens klimaindsats, fortalte Martin Næsby, direktør i Dansk Offshore, fra scenen, og fremlagde i samme ombæring sine ønsker til den kommende 2026-lovpakken fra EU.
Blandt ønskerne var bl.a. en infrastrukturpakke, en ETS-revision og et ønske om, at økonomisk støtte bør fokusere på hele værdikæden, da EU’s finansiering af klimaløsninger i dag kun baserer sig på enkeltaktiver.
Også Glenda Napier, direktør i Energy Cluster Denmark og Esbern Hoch, Sr. Business Developer hos TotalEnergies talte med på emnet "CCS-eventyret i et europæisk perspektiv."
Ingelise Schmidt, Subsurface Asset Coordinator, CCS TotalEnergies, Charlotte Nørgaard Larsen, New Projects Director hos DTU Offshore og Daniel Lübker, Country Digital Lead ABB talte om fremtidige muligheder med AI under overskriften "Hvordan tager vi det næste AI-skridt?".
Havvind i modvind
Havvindens internationale udfordringer - ikke mindst i lyset af Trumps politiske modstand i USA - blev også vendt af repræsentanter fra industri og politik. Blandt andre af Morten Krusborg, direktør, BSB Industry, hvis virksomhed også er påvirket af de politiske strømninger i USA.
Han fortalte dog, at det ikke er den eneste udfordring, virksomheden står over for - de mærker også presset af de forbedrede markedsvilkår i Kina.
Også medlem af Folketinget Henrik Frandsen (M) gav sit besyv med under temaet "Dansk havvind i modvind".
Konferencen markerede samtidig udgivelsen af årets Danish Offshore Industry Magazine, der samler tendenser og fortællinger fra hele offshorebranchen.
Det er femte gang, at DK Medier udgiver magasinet og dermed inviterer til DOI-konference, efter virksomheden opkøbte DOI i 2020.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



















