dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Her ses Musik i Lejet i 2023, som var sidste gang, at festivalen blev afholdt i uoverensstemmelse med lokalplanen.
Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Ankestyrelsen: Fejl, at byrådsmedlem blev erklæret inhabil

Gribskov-byrådsmedlem blev først erklæret inhabil i sag om lokalplan for musikfestival pga. "direkte økonomisk interesse".

GRIBSKOV: Ankestyrelsen har nu afgjort, at byrådsmedlem i Gribskov Daniel Frigast (K) havde lov til at deltage i et møde den 5. marts 2024, hvor det skulle besluttes, om arbejdet med lokalplanen for festivalen Musik i Lejet skulle sættes i gang. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Daniel Frigast blev erklæret inhabil i sagen, fordi han sammen med sin kone driver en restaurant i Tisvilde og derfor har en "direkte økonomisk interesse i Musik i Lejet", lød det fra kommunens Center for Strategi og HR inden mødet. Daniel Frigast var ikke enig i den afgørelse, og derfor blev Kammeradvokaten involveret, som erklærede, at han ikke var inhabil. Alligevel valgte byrådet at erklære ham inhabil.

- Når man får et notat fra Kammeradvokaten, om at jeg er habil – og tilsidesætter det – så tager man en beslutning på personlige, politiske eller endda private holdninger og vurderinger. En habilitetssag er en kompliceret sag, og der er ingen i byrådet, der har en større faglig viden end Kammeradvokaten, så det undrer mig, at man tilsidesatte den, siger Daniel Frigast, der derefter tog sagen videre til Ankestyrelsen og fik medhold.

Blot lidt over en uge før Musik i Lejet skulle skydes i gang i sommeren 2024, vedtog Gribskov Byråd en lokalplan for stranden i Tisvildeleje, der fremover skulle muliggøre musikfestivalen, som gennem 14 år var blevet afholdt i uoverensstemmelse med den forhenværende lokalplan.

SRS

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/ankestyrelsen-fejl-at-byraadsmedlem-blev-erklaeret-inhabil

GDPR