

KØBENHAVN: I forbindelse med at anden og sidste fase af den kunstige halvø Lynetteholms omkreds snart sættes i gang, lukkes sejlrenden Lynetteløbet i Københavns Havn fra mandag, oplyser By & Havn.
Det sker for at få plads til anlægsarbejde og arbejdsområder og sidenhen den færdige halvø og stormflodssikring. Sejlrenden mellem Refshaleøen og Trekroner er brugt af fritidssejlere, og lukningen betyder, at al erhvervs- og fritidssejlads fremover skal deles om Kronløbet ved ind- og udsejling af Københavns havn.
Parallelt med lukningen vil By & Havn etablere nye sikkerhedstiltag i Kronløbet i samarbejde med Søfartsstyrelsen. Centralt bliver informationsskilt og tre røde blink på den nordlige bølgebryder ved Trekroner. Lyssignalet skal regulere, at erhvervs- og fritidssejlads ikke passerer gennem ved bølgebryder og Levantkaj samtidig, da indsejlingen til havnen her bliver relativt smal under anlægsarbejdet.
Der etableres to sejlkorridorer i Kronløbet - en for fritidssejlads og en for erhvervssejlads. De to korridorer markeres blandt andet med røde og grønne skillebøjer og skal være med til at sikre regulering og afstand mellem store og små fartøjer i Kronløbet.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.