Arkæologer kan forsinke Lynetteholm

KØBENHAVN / HVIDOVRE: Anlæggelsen af den 2,8 kvadratkilometer store halvø Lynetteholm bliver måske forsinket, allerede inden projektet er gået rigtigt i gang.

Før gravemaskinerne må komme i gang, skal området nemlig først tjekkes for kulturhistoriske fortidsfund, og Vikingeskibsmuseet, der har det arkæologiske ansvar i Øresund, advarer om, at den slags undersøgelser kan tage lang tid, skriver TV2 Lorry.

- Museet anser den skitserede tidsplan for stærkt urealistisk. Både forundersøgelser og eventuelle udgravninger skal være afsluttet inden opstart af i det mindste perimeter-anlæggelsen, hvilket der ikke synes at være taget højde for, skriver Vikingeskibsmuseet i et høringssvar til projektet.

Af Lynetteholmsprojektets miljøkonsekvensrapport fremgår det, at bygherren By & Havn planlægger at begynde perimeteropbygningen rundt om området allerede til september i år, men Vikingeskibsmuseet advarer om, at deres undersøgelser let kan tage flere år, og at de endnu ikke er påbegyndt.

- Det er jo et stort område, der er tale om, og hvis jeg kigger på, hvordan vi vil gribe sådan noget an, med de ressourcer vi har, så kan jeg godt blive lidt bekymret, siger museumsinspektør Mikkel H. Thomsen fra Vikingeskibsmuseet.

Det fremgår af museumsloven, at der skal laves arkæologiske undersøgelser, før et område kan frigives til byggeri. Vikingeskibsmuseet forventer, at der i området, hvor Lynetteholm planlægges, kan findes alt fra gamle skibsvrag, effekter fra Slaget på Reden til op mod 10.000 år gamle stenalderbopladser.

Første store skridt er en forundersøgelse, der går forud for eventuelle udgravninger. Her skal Vikingeskibsmuseet undersøge området og lokalisere eventuelle fortidsfund.

- Vi kan godt til forundersøgelsen være beskæftiget i et års tid med bare at arbejde os rundt i perimeteren, og så til sidst bevæge os ind i selve opfyldningsområdet, siger Mikkel H. Thomsen.

Tidsplan afhænger af fund

Vikingeskibsmuseet tør ikke komme med et bud på, hvor lang tid det vil tage at blive færdige med de arkæologiske undersøgelser, for det afhænger i høj grad af, hvad de finder i forundersøgelsen, og dermed hvor mange tidskrævende udgravninger de skal gennemføre.

- Hvis man finder noget, så skal man jo dels have sin forundersøgelse færdig, og dels skal man i gang med at lave en egentlig udgravning og dermed bortfjerne det arkæologi, som populært sagt er i vejen for byggeriet, siger Mikkel H. Thomsen.

Det er især de egentlige udgravninger, der kan få tidsplanen til at rokke. Lynetteholmsanlæggelsen er nemlig opdelt i forskellige faser, hvor de faser, der skal anlægges på, først bliver forundersøgt. Men dukker der store fortidsminder op i de områder, så kan de altså opholde anlæggelsen.

- Jeg er næsten mest bekymret for, at vi finder en dybtliggende stenalderboplads, simpelthen på grund af logistikken i det, både vanddybden, men også dybden under havbunden, altså den mægtighed af materiale, man skal grave igennem. Det vil jo være en klar tidsrøver, siger Mikkel H. Thomsen.

- I forhold til at få det dokumenteret, gjort klar til løftning og pakning og sådan noget, der vil et ældre træskibsvrag også være en stor tidsrøver, fortsætter han.

Kan være guldæg

Det 2,8 kvadratkilometer store område, hvor Lynetteholm planlægges, kan ifølge Vikingeskibsmuseet være et sandt guldæg for dansk arkæologi. Før forundersøgelsen er lavet, er mængden af gode fund stadig uvist, men potentialet er stort.

- Vi er jo lige ved indsejlingen til landets hovedstad, så man kan næsten sige sig selv, at i forhold til skibsforlis og tab af genstande overbord giver det et højere potentiale, og så er der jo også det sømilitære aspekt, mest oplagt selvfølgelig Slaget på Reden, som foregik fra det her område og så ned sydover, siger museumsinspektør Mikkel H. Thomsen.

Selvom muligheden for gamle kanoner, tabte skatte og skibsvrag dermed er stor, så forventer Vikingeskibsmuseet dog, at de kommer til at bruge længere tid på nogle markant ældre fund.

- I forhold til stenalderarkæologien er det her altså et spændende sted, for det er jo hele Øresunds opståen, der er på spil, siger Mikkel H. Thomsen.

- Det er absolut rigtig spændende, for man kan potentielt finde stenalderbopladser, der blev oversvømmet af en havstigning, der skete for 8-10.000 år siden. Betingelserne for at finde ældre stenalderbopladser er altså ret gode i det område, siger Mikkel Sørensen, der er lektor i arkæologi ved Københavns Universitet.

Iltforholdene under vandet gør, at de fund, der kan gøres til søs, potentielt set kan være bedre bevaret end de, der kan findes på landjorden, og dermed bedre kan medvirke til at gøre os klogere på livet i fortiden.

- Når vi finder bopladser fra ældre stenalder submarint, altså under havet i gytjelag, så kan vi altså finde dem under vandmættede og iltfrie forhold, og så kan vi faktisk finde alle de genstande, som vi normalt ikke finder på landjorden, og det kan jo være organiske materialer som buer, pile, træ, trægenstande, knogler og måltidsrester, siger Mikkel Sørensen.

For 10.000 år siden var Sjælland landfast med Sverige, og placeringen nord for Drogden-tærsklen gør, at hele området, hvor Lynetteholm planlægges, kan have være beboet.

- Hvad skete der, mens der stadig var en fersk Østersø? Brød det igennem som sådan en syndflodsagtig elv, eller er det bare lige så stille steget op nord fra havet, og hvordan forholdt man sig til det, da man boede her og oplevede sådan et dramatisk miljøskifte? Det, vil man nok synes, er vigtigt at få styr på, hvis vi kan finde spor på det, siger Mikkel H. Thomsen fra Vikingeskibsmuseet.

Vikingeskibsmuseet har på forhånd lavet computeranalyser af, hvor der potentielt set er størst chance for at finde gode stenalderfund. Analyserne udpeger omkring 20 procent af Lynetteholmsområdet.

- Man kan se det i de nuværende dybdekort, at der har været et sund her på et tidspunkt , og i forhold til stenalderarkæologien, så er det jo sådan noget, der vil være et attraktivt sted at bo og opholde sig, for et sted hvor der er strøm, der vil der typisk være godt at fiske, og de marine ressourcer spillede en stor rolle i den ældre stenalder, siger Mikkel H. Thomsen.

- Hvis vi kan finde tidligere fjorde, åer, åløb og lavninger nedenunder havet, som ikke er eroderet, og som er overlejret af det der hedder gytje, altså forskellige sedimenter, så kan det være rigtig interessant, siger Mikkel Sørensen fra Københavns Universitet.

- De arkæologiske genstande er nødt til at være holdt cellemæssigt ude af vand og i et iltfrit miljø, og det findes faktisk kun ganske få steder i verden, og et af de områder er altså de indre danske farvande, fordi der ikke har været den erosion, som vi ellers ser andre steder, eksempelvis ved Vesterhavet, siger Mikkel Sørensen.

For at komme ned til de fund, kræver det dog en stor portion flid og tålmodighed. Gytjelagene, der ligger ovenpå fortidsminderne, er nemlig typisk flere meter dybe.

- Jo dybere man kommer, jo ældre er bopladserne. Vi har mulighed for, i det område der er udlagt til ø, at finde bopladser, der går måske 10.000 år tilbage, siger Mikkel Sørensen.

Dermed står Vikingeskibsmuseet potentielt over for en enorm opgave. For finder de ældre stenalderbopladser i forundersøgelsen, så skal de udgrave et areal, der sagtens kan måle 50-100 meter på hver led.

Det tager måske et par måneder at grave 100 kvadratmeter, så det er svært at estimere tidsforbruget, men paradokset i det er, at jo sværere og mere bøvlet det er at komme ned til, des større er faktisk sandsynligheden for at det er godt bevaret, siger Mikkel H. Thomsen.

Planlægger at grave fra september

By & Havn planlægger med, at de i september kan begynde at grave gytjen væk fra havbunden og i stedet opbygge en dæmning med sand og ral.

Tidsplanen er lagt ud fra den viden, man har lige nu, hvor man ikke kender til specifikke fortidsfund langs Lynetteholms sydøstlige perimeter.

- Vi har en aftale om, at arkæologerne starter fra sydøst til april, hvilket passer ind i vores fremtidige tidsplan, siger Hans Vasehus, der er havnebygmester og anlægschef i By & Havn.

Han er uforstående overfor, at Vikingeskibsmuseet kalder tidsplanen for ”stærkt urealistisk”.

- Jeg er ikke enig, for jeg synes, vi skal godtgøre, at der er noget, der skal udgraves, før det er urealistisk. Hvis man kan gennemføre forundersøgelserne, som de selv har oplyst frem til september, så er det helt fint med os, siger Hans Vasehus til TV2 Lorry.

- Nu må man jo så gå ud og kigge i virkeligheden, og hvis man finder noget, som gør, at vi skal ændre tidsplanen, så vil vi jo tilpasse os til de ting, der er, siger han.

Lynetteholm skal anlægges med en anlægslov, der i løbet af den kommende måned skal førstebehandles i Folketinget. Anlægsloven vil i princippet tilsidesætte museumsloven, men flere steder står der, at dele af museumsloven skal overholdes.

By & Havn oplyser til TV 2 Lorry, at de har i sinde at overholde de regler, der normalt gælder fra museumsloven, og at omgåelsen i anlægsloven mest er af teknisk karakter. Selskabet mener, at det er vigtigt, at kulturhistoriske fortidsminder fra området bliver dokumenteret og foreviget.

- Det er da rigtig vigtigt for os, det er jo en del af havnens historie, det er en del af Københavns historie, så det har vi da også fokus på, og vi synes også, at det er spændende, siger Hans Vasehus fra By & Havn.