En streng planlov har sammen med protester fra beboere og kommuner forhindret omkring 150 af 212 landområder i at få bedre mobil- og internetforbindelser til aftalt tid i april 2022. Nu er landsplandirektivet, der skal gøre det lettere at opstille mobilmaster, sendt i en otte uger lang høring, skriver Berlingske Tidende.
Landsplandirektivet er en bekendtgørelse med retsvirkning som en kommuneplan, der fastsætter retningslinjerne for opstilling af mobilmaster. Og som der står i forslaget vil retningslinjerne "kunne fastsætte, at opstilling af mobilmasterne skal prioriteres under hensyn til den overordnede samfundsinteresse i at sikre dækning".
Med de nye regler vil kommunerne kunne tillade, at mobilmaster sættes op i landzoner, uden at det bliver klos op ad eksisterende bebyggelse, som det hidtil har været fastholdt, hvis man ellers ikke kan sikre mobildækningen. Høringen over de nye regler varer otte uger, frem til 27. marts. Det er ifølge en politisk 2022-aftale stadig meningen, at selve planloven skal ændres og lempes, men det har længere udsigter.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.