dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Beslutning om lukning af brandstationer udskudt

KORT NYT
14. AUG 2015 14.52

Først i 2016 skal det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner have fundet de samlede besparelser på 6,8 mio. kr., som beredskabet er blevet pålagt. På kort sigt skal der dog stadig findes besparelser, og det kan bl.a. resultere i, at Falck overtager brandslukningen i Hadsten. I 2016 er stationerne Knebel, Fjellerup, Øster Tørslev og Langå nu i fare for lukning. Det skriver Beredskabsinfo.

Tidligere på året præsenterede Beredskab & Sikkerhed - det nye fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner - et sparekatalog, som tog højde for et krav om besparelser på 15 pct., svarende til 6,8 mio. kr. I kataloget blev det bl.a. foreslået at lukke brandstationerne i Rønde og Hinnerup samt at reducere beredskabet i Randers, enten gennem en nedlæggelse af 1-minutsberedskabet eller en nedlæggelse af stationens HSE. Men disse spareplaner er nu alle opgivet.

I stedet har det fælles beredskabs politiske styregruppe besluttet, at besparelserne skal findes i to faser: En første fase, der gennemføres efter årsskiftet, og en anden fase, der først skal besluttes i løbet af 2016.

pv

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/beslutning-om-lukning-af-brandstationer-udskudt

GDPR