THISTED: I et 12,5 kvadratkilometer stort område omkring Lildstrand, Bulbjerg og Troldsting er natten stadig så mørk, at man kan få en helt speciel naturoplevelse i nattens mulm og mørke. Det er baggrunden for en ansøgning til International Dark Sky Association, om at få nattemørket certificeret og skabe Dark Sky Park Bulbjerg, skriver Nordjyske.
I januar var der på verdensplan omkring 125 certificerede dark sky parker, heraf 20 i Europa. En af dem er Møn-Nyord i Danmark, mens Mandø, Anholt og Samsø i lighed med Bulbjerg bejler til en certificering.
Nationalpark Thy, Naturstyrelsen Thy, Thisted og Jammerbugt kommuner, Aarhus Universitet, Destination Nordvestkysten og Støtteforeningen Hannæs-Østerild støtter ansøgningen. For at passe på nattemørket har Thisted Kommune og Feriepartner Jammerbugt givet penge til at udskifte den nuværende gadebelysning i Lildstrand med lamper, der ikke lyser helt så meget op i natten.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.