KØBENHAVN: Skøjtebanen på Genforeningspladsen skal bygges om, ellers fungerer den ikke. Det står nu klart, og Byggeri København, der er kommunens bygherreenhed, har lagt sag an mod entreprenøren, skriver minby.dk.
Det er på grund af tekniske udfordringer, der har vist sig for omfattende, at det nu er nødvendigt at bygge banen om, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det betyder blandt andet en opgravning af de nedgravede køleslanger og reetablering af kunstgræsbelægningen i midten af skøjtebanen.
- På Genforeningspladsen er der opstået uenighed mellem bygherren og entreprenøren om fejl og mangler ved det af entreprenøren udførte arbejde, hvorfor der nu verserer et syn og skøn herom. Bygherre har engageret en advokat til at bistå med håndtering af skønssagen, da her er tale om bevisoptagelse for en eventuel senere voldgiftssag, lyder det fra byudviklingschef i Fritids- og Kulturforvaltningen Mads Kamp Hansen til Nørrebro/Nordvest Bladet. Det forventes nu, at det nye skøjteanlæg står klart til brug i vintersæsonen 2019/2020.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.