DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Byråd underkender udvalg i sag om facade-farve

KORT NYT26. FEB 2021 9.34

MARIAGERFJORD: Der er nu sat et endeligt punktum i sagen om farven på facaden af forretningen Fingerbøl i Hadsund. På torsdagens byrådsmøde i Mariagerfjord Kommune besluttede et flertal at stoppe sagen og acceptere facadens blå farve, skriver Nordjyske.

Sagen har kørt siden 2018, da butikkens facade var malet grøn, men måtte males om efter naboklager og en afgørelse fra Planklagenævnet. Sagen bunder i, om farverne holder sig inden for lokalplanen. Det mente Teknik- og Miljøudvalget ikke og påbød i december, at det skulle males om inden 1. oktober 2021. 

Efter lokale protester endte sagen i byrådet, hvor et flertal underkendte det tekniske udvalgs afgørelse. Udvalgets formand Jørgen Hammer Sørensen (DF) protesterede mod byrådets indblanding og pointerede pligten til, at man overholder lokalplanen. Flertallet antog imidlertid, at facadens farve er ultramarine, hvilket er tilladt. Borgmester Mogens Jespersen (V) beklagede samtidig, at lokalplanen er skrevet, så den kan misforståes.

mh