
SAMSØ / AARHUS: Bo billigt på naturskønne Samsø og arbejd eller studer i Danmarks næststørste by, Aarhus. Det ønske-scenarium ville Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), og Samsø-Aarhus Expressen gerne prøve af med en pendlerrute mellem Samsø og Aarhus C.
Men Venstre og Konservative i Samsø Byråd siger ifølge DR Østjylland nu nej. Det sker efter et ekstraordinært byrådsmøde, hvor det blev diskuteret, om kommunen skulle sende en ansøgning til staten om støtte på fire mio. kr.
Marcel Meijer mener, at en ansøgning ville være risikofri for kommunen, og han ærgrer sig over udfaldet.
- Her var et vindue, hvor vi kunne realisere en vision de næste to år, hvor vi virkelig kunne se, om det er muligt at bosætte sig på Samsø og uddanne sig eller arbejde i Aarhus, og den mulighed er forpasset nu, siger han til DR Østjylland.
'Urealistiske budgetter'
Pengene skulle gøre ruten rentabel, men blandt andet det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Per Urban Olsen mener, at færgen havde nogle helt urealistiske budgetter.
- Passagertallene var fuldstændig urealistiske til vinter, og det er dem, der skal udløse det nødvendige tilskud, siger han til DR Østjylland.
I tænkeboks om fremtiden
Folkene bag færgeruten vil nu gå i tænkeboks for at finde ud af, om ruten har en fremtid, fortæller talsmand for Samsø-Aarhus Expressen Hans Christian Hesseldahl.
- Det er noget af en mavepuster. Det bliver op ad bakke at samle kræfter igen til at sætte et projekt i søen, når flertallet i kommunalbestyrelsen ikke ønsker os, siger han.
Før byrådsmødet var omkring 150 demonstranter mødt op foran rådhuset for at støtte en ansøgning.
Fakta:
* Samsø-Aarhus Expressen sejlede for første gang juni 2016.
* Den sejler fra Sælvig på Samsø til Dokk1 i Aarhus C.
* Turen tager cirka 70 minutter.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.