Da skovrejsning lige fik et nyt formål i forbifarten

En kommunal planlægning kan blive overtrumfet af nye statslige præferencer uden nogen egentlig lægger mærke til det, og det er præcis hvad der er sket for skovrejsning, kom det frem på en høring torsdag i Folketingets miljøudvalg om arealanvendelse.

Det var projektleder Michael Krogh fra Center for Plan og Miljø i Næstved Kommune der præsenterede eksemplet. I udgangspunktet planlægger kommunerne skovrejsning ud fra parametre som fx friluftsliv, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og klimatilpasning, og ved hjælp af relevant anvendelse af tilskudsordninger har kommunerne kunnet kanalisere ny skov hen, hvor den gerne vil have den.

Altså en ordning som i store træk har været velfungerende. Ikke uden skønhedsfejl, som fx at ordningen ifølge Michael Krogh ændres 'jævnligt' hvilket er en selvstændig problematik i forhold til at et skovmæssigt perspektiv typisk måles i flere generationer.

Det er også et problem at der ikke bevilges tilskudspenge nok. Der skal hvert år skovrejses dobbelt så meget som nu, hvis målet skal nås med skov på 25 pct. af Danmarks areal i 2090, men bortset fra disse skønhedspletter har skovrejsningsordningen tjent sit formål. Men:

- I 2016 opdagede vi i Næstved Kommune til vores overraskelse, at hovedformålet med skovrejsning er ændret. Formålet er nu kvælstofreduktion, og det betyder, at skovrejsning nu styres af statslige vandområdeplaner. Det vil sige at hele den kommunale planlægning af skovrejsningsområder er sat ud af spil, konstaterede Michael Krogh.

Det fremgår dog ikke af statens udmeldinger til kommunerne om kommuneplanlægningen i 2017. Der står stadig at der skal udlægges skovrejsningsområder, konstaterede Michael Krogh tørt og appellerede til at alle formålene integreres, så også de hidtidige som fx friluftsliv, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og klimatilpasning fortsat har en plads i planlægningen.