Postvæsnet er så meget i krise, at der er brug for en rekonstruktion af det dansk-svenske postselskab PostNord, siger finansminister Kristian Jensen (V). Han vil forhandle med svenskerne om en redningsplan.
- Vi skal have en dialog med den svenske regering. Det vigtige for regeringen er, at danskerne kan være trygge ved, at man stadig kan modtage post og pakker i hele Danmark. Der har været en række udlodninger af udbytte fra den danske del. Det er vigtigt at tage det med i billedet, når man kigger på, hvad der skal ske, siger han om det faktum, at både den svenske og den danske stat har trukket penge ud af det fællesejede selskab.
SF's finansordfører Lisbeth Bech Poulsen kalder det selskabstømning:
- Mens PostNord har været i krise, har man udbetalt 3,3 mia. kr. til ejerne, altså Danmark og Sverige. Så har man jo allerede tømt kassen for det, der mangler nu, siger hun.
Krisen i postvæsnet blev tirsdag formiddag behandlet i Finansministeriet, hvor også postens minister, transportminister Ole Birk Olesen (LA), stod for skud for sin håndtering af krisen i forhold til partiernes fagordførere.
Det står nu klart, at finansordførerne har fået den fortrolige orientering, som fagordførerne var utilfredse med ikke at have fået, og Ole Birk Olesen beklagede efter mødet offentligt at han dermed ikke havde serviceret postforligskredsen tilstrækkeligt godt.
Flere dages politisk stormløb mod ministeren ser dermed ud til at ende med en næse til ministeren. Afgørelsen ligger hos Dansk Folkeparti, der holder gruppemøde frem til middag.
Ritzau+mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.