De Radikale vil barbere 200 milliarder af EU's landbrugsbudget

Det europæiske landbrug er direkte forbundet med de kriser, som miljøet, biodiversiteten og klimaet befinder sig i. Derfor skal den store milliardstøtte fra EU til landbruget omlægges og barberes ned.

Sådan lyder det fra De Radikale i et nyt landbrugsudspil forud for EU-valget i juni.

- Vi skal gennemføre en reform af landbrugsstøtten, hvor vi i højere grad prioriterer klima, biodiversitet og natur, mens vi fremtidssikrer vores fødevareproduktion, siger Sigrid Friis, der ved europaparlamentsvalget 9. juni er spidskandidat for De Radikale.

Partiet peger på, at de kystnære have plages af ringe forhold, hvor fisk og planter dør, hvilket særligt har fyldt meget i den danske offentlighed siden sidste sommer. Biodiversiteten er truet, og samtidig vil landbrugets udledninger af drivhusgas stå for en stigende andel af unionens klimabelastning.

Stor EU-støtte

Det har gentagne gange vist sig svært for EU at regulere landbruget, der årligt får økonomisk støtte for hundredvis af milliarder euro.

Derfor vil partiet sætte hårdt ind mod landbrugsstøtten og reducere budgettet for den fælles landbrugspolitik med 200 milliarder kroner. Det skal ske, når det næste budget lægges for perioden 2028-2034.

Et konkret tiltag, Sigrid Friis fremhæver, er at fjerne slagtepræmien. Her får landbrug økonomisk tilskud for at slagte dyr. Den resterende økonomiske støtte skal derefter omdirigeres til at støtte landbrug, der producerer miljø- og klimavenligt.

- Landmænd, der producerer foder til dyr, skal i stedet producere plantebaseret mad til mennesker, siger Sigrid Friis.

Støtte eller konkurs

Med en markant mindre støtte frygter landbruget, at landbrugsbedrifter vil gå konkurs og skabe sociale kriser.

- Det er ikke et politisk mål, at nogen skal gå konkurs. Det er et politisk mål, at flere skal have hjælp til den grønne omstilling og til at producere fødevarer på en anden måde, siger Sigrid Friis.

De Radikale har ikke regnet på, hvordan deres forslag vil ramme de enkelte landmænd økonomisk, eller hvor store drivhusgasreduktioner det vil give.

Men logikken er, at det ikke skal være rentabelt at opretholde en natur- og klimaskadende landbrugspraksis.

- Vi kommer til at ændre støtten, så den omstiller landbrug. Men hvis ikke de er i balance med natur og klimahensyn, kan de ikke modtage EU-støtten, og hvis de så går konkurs som resultat af det, er det et valg, de træffer, siger Sigrid Friis.

/ritzau/