Den 44-årige vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Christian Lützen kommer til at stå i spidsen for opbygningen af den nye styrelse, Nævnenes Hus i Viborg. Han blev allerede i sommer koblet på den nye styrelse og er netop udnævnt til direktør for den med tiltrædelse på mandag.
Etableringen af Nævnenes Hus sker som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Den nyudnævnte direktør er cand.jur. og har solid erfaring fra centraladministrationen blandt andet fra Integrationsministeriet og med opbygning af Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter.
Nævnenes Hus etableres med virkning fra 1. januar 2017 som en samlet styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet i den hensigt at skal skabe et stærkt fagligt miljø og for at kunne yde en effektiv sagsbehandling.
Styrelsens kerneopgave er juridisk sekretariatsbetjening af en række uafhængige anke- og klagenævn fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.