
ESBJERG: Flere initiativer skal være med til at realisere ambitionen om at få Mandø certificeret som et Dark Sky Place, oplyser Esbjerg Kommune.
Blandt andet ser et nyt internationalt samarbejde dagens lys, og det skal være med til at udvikle attraktionsværdien i mørket langs hele Vadehavet.
- Vi er stadig igang med lysmålinger, som skal afklare, om øen kan opnå status som Dark Sky Place. Derfor giver det god mening, at vi bakker op om en begivenhed, hvor vi symbolsk slukker lyset for at sætte fokus på den natur, som vi er nødt til at passe på, siger formand for Mandø Fællesråd, Claus Christensen.
At give mørket bedre betingelser på Mandø er også noget, som Esbjerg Havn aktivt arbejder for. Det næste halve år vil havnen kortlægge mulighederne for at mindske lysforureningen, som kan påvirke nattehimlen over Mandø. Her vil man undersøge, hvilke konkrete tiltag der vil kunne sættes i gang hurtigt og på længere sigt.
Mørkt samarbejde
Den danske indsats for at sætte fokus på mørket i Vadehavsområdet står ikke alene, både Holland og Tyskland arbejder for at bevare det særlige mørke, som eksisterer i verdensarvsområdet. Det munder nu ud i et samarbejde på tværs af grænserne.
- Lysforurening er længe blevet betragtet som et mindre problem, men det bliver mere og mere aktuelt. Lyset respekterer ikke grænser, og derfor er der netop brug for et samarbejde på tværs af de nationale grænser i Vadehavet, siger formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S).
Holland har allerede to anerkendte Dark Sky Parks beliggende i Vadehavet, Oost-Terschelling og Lauwersmeer Nationalpark, mens de tyske øer Spiekeroog og Pellworm er på vej til at opnå denne status, ligesom det er tilfældet på Mandø.
Den 28. marts er alle velkomne til at deltage i Earth Hour. Det er nemt. Sluk lyset kl. 20.30 og nyd mørket og alt det, man kan se uden kunstigt lys.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.