
ESBJERG: En ny dialogplatform giver borgere, virksomheder og organisationer i Esbjerg Kommune mulighed for at deltage i samtaler om klimaforandringer.
Platformen, der er udviklet som en del af Esbjerg Kommunes klima- og risikostyreplan, er blevet til i samarbejde med det europæiske projekt Arisone, som arbejder med klimarobuste regioner i hele Europa.
Og nu opfordrer Esbjerg Kommune borgerne til at tage platformen i brug og dele oplevelsen af den omtalte regnhændelse den 27. september samt fortælle kommunen om konsekvenserne hos klimaklar.esbjerg.dk.
Langsigtet tilpasning
Fredagens vejrhændelse, der satte ny nedbørsrekord i Esbjerg, efterlod sig sine spor, og var derfor med til at understrege vigtigheden af en mere langsigtet tilpasning.
- I Esbjerg Kommune står vi over for udfordringer med både hav-, regn- og grundvand, hvilket betyder, at vi skal være forberedte på, hvordan vi bedst tilpasser os over tid. Det kræver input fra borgere og virksomheder, og det er netop derfor, vi har lanceret den nye platform, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget og supplerer:
- Klimaklar Esbjerg vil fungere som et dialogværktøj, hvor deling af oplevelser og viden bliver centralt for at udvikle fremtidens klimatilpassede løsninger.
Platformen vil være åben for alle, der ønsker at dele deres oplevelser fra fredagens regnvejr.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.