Et enigt ansættelsesudvalg har valgt VEKS’ nuværende vicedirektør Morten Stobbe som ny administrerende direktør for VEKS, hvor han tiltræder d. 1. december. Morten Stobbe afløser Lars Gullev, som efter 25 år på posten fratræder ved udgangen af november 2022. Lars Gullev fortsætter som konsulent for Morten Stobbe året ud, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Morten Stobbe er 56 år, uddannet civilingeniør og har før sin tid i VEKS blandt andet været ansat hos HOFOR som forsyningsdirektør for fjernvarme, bygas samt Amagerværket. Indtil da har Morten Stobbe arbejdet med ledelse og projektledelse i flere rådgivningsfirmaer.
VEKS er et miljøcertificeret transmissionsselskab for fjernvarme. Selskabets rørsystem overfører kraftvarme og overskudsvarme fra affaldsforbrænding til 20 lokale fjernvarmeselskaber, der dækker 170.000 husstandes varmeforbrug. VEKS er i gang med at udvide fjernvarmeforsyningen blandt andet i Køge, hvor selskabet ejer og driver Køge Kraftvarmeværk samt Tranegilde og Køge Fjernvarme. VEKS er et nonprofit-selskab, der årligt omsætter for 1,3 mia. kr. og har cirka 110 medarbejdere.
Foto: VEKS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.