AARHUS: På spørgsmål fra Aarhus Kommune har EU-Kommissionen afgjort, at en kommunal investering på op til 115 mio. kr. i Aarhus Lufthavn ikke vil være i strid med EU's statsstøtteregler, skriver Århus Stiftstidende.
Af de 115 mio. kr. er der tidligere givet cirka 20 mio. kr. for at dække et underskud ind, og andre 20 mio. kr. er afsat i reserve. Der resterer altså en ramme på 75 mio. kr., som Aarhus Byråd kan beslutte at skyde i lufthavnen for at udvikle den til at være kommercielt bæredygtig.
Om noget sådant vil ske bliver et emne til årets budgetforhandlinger, hvor borgmesterpartiet Socialdemokratiet har lanceret tanken. Oppositionen er foreløbig afventende.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.