ODENSE: Facebook lover CO2-neutralitet, når man torsdag åbner nyt datacenter i Odense. Det skulle åbne i løbet af 2020, men allerede torsdag står tre af otte serverhaller klar, skriver Politiken.
Datacenteret vil sammen med fem andre planlagte centre ifølge Politiken stå for 17 pct. af det samlede danske elforbrug, men Facebook vil udligne forbruget med en vindmøllepark i Norge. Vindenergien vil dermed tælle med i det norske klimaregnskab og ikke det danske, men det er mindre relevant for Facebook.
- For os er det ikke vigtigt, om strømmen kommer fra det land, datacentret ligger i, siger Facebooks energidirektør Bobby Hollis til Politiken.
- Vi skal tilføje minimum samme kapacitet, som vi trækker ud. Vi har meldt klart ud, at vi på tværs af datacentre skal være 100 pct. CO2-neutrale fra og med 2020, siger kommunikationschef Peter Münster fra Facebook Norden.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.