BRØNDERSLEV: Et kommende kulturhus i Brønderslev, Fabrikken, er et rigtig godt eksempel på den slags byudvikling, som den filantropiske forening Realdania gerne vil støtte.
- Først og fremmest er det et projekt, som mange mennesker i lokalsamfundet er engageret i, forklarer programchef Astrid Bruus Thomsen.
Den tidligere beslagsfabrik er et industrikompleks, som har været en stor arbejdsplads i Brønderslev, og på den måde tager projektet udgangspunkt i dét, der betyder meget for byens historie og identitet.
- Samtidig har man et blik for, at Brønderslev har ændret sig fra at være en klassisk erhvervsby og til at være en oplandsby for Aalborg. Og at der derfor er brug for, at byen omstiller sig og blandt andet arbejder mere fokuseret med byens kulturliv, tilføjer programchefen.
Hun fremhæver også klimaperspektivet, hvor Fabrikken er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan få det mest bæredygtige samlingspunkt i byen. I stedet for at bygge nyt transformerer man en historisk bygning, som allerede står der.
Det er vigtigt for Realdania at støtte projekter, der kan skabe sammenhæng, tilhørsforhold og bedre muligheder for at mødes. Når projekter tager udgangspunkt i det særlige ved et sted og bygger videre på det, indlejrer de sig i lokalsamfundet på en helt anden måde, end hvis der blot bygges en ”hyldevare”.
Team AART skal stå for realiseringen af Fabrikken. Holdet består af AART architects med underrådgiverne Sweco Architects Denmark, ReVærk og Erik Brandt Dam.
Fabrikken skal rumme Vildmosemuseet, Brønderslev Amatør Scene (BAS), Kulturskolen, spisested samt fælles møde- og opholdsrum.
Økonomiske støtter
- Realdania (45 mio. kr.)
- A.P. Møller Fonden (45 mio. kr.)
- Brønderslev Kommune (30 mio. kr.)
- Nordea-fonden (13 mio. kr.)
- Augustinus Fonden (10 mio. kr.)
- Det Obelske Familiefond (2,5 mio. kr.)
- Øster Brønderslev Sparekasses Fond (0,5 mio. kr.)
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









