ÆRØ: De Konservative og Jens Weiss (Ærø Centrum) har meldt ud, at de på det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde onsdag kommer til at stemme nej til et udbud af to nye færger på Ærø. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Med andre ord mister elfærgeprojektet altså flertal i byrådet. Det betyder også, at Ærø Kommune kan skyde en hvid pind efter de 72 mio. kr., som kommunen ellers var blevet bevilget fra puljen til grønne færger fra Trafikstyrelsen.
Borgmester Peter Hansted (S) kalder det for en "katastrofe" og "temmelig deprimerende", skriver Fyens Stiftstidende.
- Vi har ingen gavn af at kaste det hele fra os. Den sag skal samles op. Vi har ikke noget valg. Tvillingefærgerne holder ikke evigt, og jeg håber, de konservative vil bidrage, siger han til mediet.
Baggrund
De dieseldrevne færger af ældre dato, der sejler til landets småøer, er blevet en sten i skoen på den grønne udvikling i Danmark. Derfor blev det besluttet på Christiansborg, at de skal udskiftes med nyere, eldrevne modeller.
Beslutningen omfatter derfor bl.a. Ærø, der som følge af de nye beslutninger, skal betale CO2-afgifter til staten fra 2030, hvis øen stadig bruger dieselfærger.
Derfor har kommunen længe arbejdet for en mere grøn færgefart, der bl.a. omfatter to nye elektriske færger og nødvendige havneudvidelser i både Svendborg og Ærøskøbing.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.