VORDINGBORG / NÆSTVED / RINGSTED / GULDBORGSUND: Hverken Vordingborg, Næstved, Ringsted eller Guldborgssund vil komme sovende til at få deres ønske opfyldt om at få et togstop til byen, når Hamborg-toget kommer forbi efter færdiggørelsen af Femern-tunnelen til Tyskland. DSB har nemlig tidligere meldt ud, at der formentlig kun bliver et enkelt sjællandsk stop på togets tur mellem Hamborg og København, og dermed er der udbrudt en regulær kamp om at få stoppet til byen, skriver sn.dk.
Det er politikerne på Christiansborg, der skal tage stilling til, hvilken by der får fornøjelsen af at få stoppet, men i Vordingborg har de rakt ud efter transportminister Thomas Danielsen (V) for at argumentere for, hvorfor der skal være et stop på Sjællands sydligste station.
– Et stop i Vordingborg vil flytte hele Sydsjælland et afgørende skridt tættere på hovedstadsområdet og forbedre mulighederne for at øge tilflytningen og tiltrække flere nye virksomheder til området, skriver borgmester Mikael Smed (S) blandt andet til ministeren ifølge sn.dk
Forsinkelser og øget udgifter
Femern-forbindelsen er blevet ramt af flere forsinkelser og forventes først at åbne i december 2029 - nogle måneder senere end den faste forbindelse.
I 2008, da Danmark og Tyskland underskrev statskontrakten om en fast forbindelse over Femern Bælt, forpligtede Danmark sig til at stå for at bygge og betale for tunnelen. Tyskland forpligtede sig derimod til at opgradere infrastrukturen på tysk side. Det betyder, at det vil være et brud på statskontrakten, hvis jernbanen ikke når at blive klar til tiden.
Samtidig er projektet, som det statslige holdingselskab Sund & Bælt, der ejer bygherreselskabet Femern A/S, står for, blevet markant dyrere end først antaget.
I alt har Femern A/S haft projektudgifter for godt 4,2 milliarder kroner fra 1. januar til 30. september 2022. Det svarer i runde tal til gennemsnitligt 15,5 millioner kroner om dagen i perioden.
Inflation og rentestigninger bidrager til at finansieringsomkostningerne er steget fra knap 400 millioner kroner for de første ni måneder af 2021 til lige godt en milliard kroner fra januar til og med september i år. Det er mere end en fordobling af renteudgifterne i forhold til året før.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.