Fire kommuner har beskyttelsesrum til under 10 pct. af indbyggerne

Fire kommuner har kun plads i deres beskyttelsesrum til under 10 pct. af borgerne, hvis det en dag skulle blive nødvendigt at søge ly i en krisesituation. Der er tale om Faaborg-Midtfyn, Odsherred, Stevns og Læsø.

Det viser en opgørelse foretaget af DK Nyt og Kommunen.dk på baggrund af kommunernes egne tal til Folketingets forsvarsudvalg i juni 2024.

Opgørelsen viser, at 86 af landets kommuner ikke har plads til alle borgere i kommunernes beskyttelsesrum. Kun 12 kommuner har plads til alle borgere.

I 54 ud af landets 98 kommuner, er der plads til under halvdelen.

Hverken Faaborg-Midtfyn eller Odsherred kommuner er vendt tilbage på vores forespørgsler om interview. Stevns’ kommunaldirektør, Henrik Nielsen, oplyser, at kommunen ikke vil kommentere sagen.

Ikke et eneste beskyttelsesrum

Læsø kommune har som den eneste i Danmark slet ingen beskyttelsesrum, og det skyldes at Læsø historisk set ikke har haft et presserende behov for den slags, lyder forklaringen fra kommunaldirektør Kurt Bennetsen.

Han mener dog, at verden ser markant anderledes ud i dag end den gjorde for bare tre-fire år siden.

Derfor er Læsø Kommune i gang med at undersøge forholdene omkring at etablere et beredskab, heriblandt om der for eksempel skal laves beskyttelsesrum i eksisterende offentlige bygninger.

- Det er dog ikke noget, KL og andre aktører har lagt op til, at man skal starte med her og nu. Men vi er i gang med at overveje, hvordan man kan forholde sig til de nye problemstillinger, som er opstået, siger Kurt Bennetsen.

"Usandsynligt"

Manglen på pladser i kommunernes beskyttelsesrum kritiseres af flere eksperter. Ifølge lektor ved forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, giver tallene grund til særligt én bekymring:

- Spørgsmål nummer ét er, hvor mange af de her beskyttelsesrum, der faktisk kan bruges til noget. Altså, er der overhovedet nogen, der har været ude og tjekke deres tilstand og vurderet, om de er brugbare, spørger han.

Han påpeger, at risikoen for et konkret angreb mod Læsø er usandsynligt og derfor en forklaring på, at kommunen som den eneste i Danmark ikke har et beskyttelsesrum til borgerne. Peter Viggo Jakobsen stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver en mening at have det.

Hos Iben Bjørnsson, adjunkt ved Forsvarsakademiet, lyder vurderingen, at manglen på beskyttelsesrum først og fremmest skaber usikkerhed hos borgerne. Hun understreger samtidig, at manglen på beskyttelsesrum beviser at der er tale om et nationalt problem, som kommunerne ikke kan løse alene:

- Det viser tydeligt, at der mangler en samlet, national beredskabsplan, siger hun.

Formand for KL's Klima og Miljøudvalg Johannes Lundsfryd (S) bekræfter, at KL har efterlyst et klart svar fra regeringen: 

- I kommunerne efterlyser vi klarere meldinger på, hvad niveauet af beredskab og nødberedskab skal være. Det gælder også, hvad f.eks. beskyttelsesrum skal bruges til og hvornår. Der er ifølge FE ikke en direkte militær trussel mod Danmark. Til gengæld er hybridkrig og nedbrud af kritisk infrastruktur en del af det nationale risikobillede. Så vi mangler at få svar på, hvorvidt og hvordan beskyttelsesrummene - der er lavet i en anden tid, hvor der blev ført krig på helt andre måder - skal bringes i spil, siger han.