

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre melder sig klar til at få åbnet et beskyttet område i Kattegat for fiskeri. Det skriver DR København.
Dermed tegner sig et flertal, som kommer i kølvandet på, at tre fiskere fra Gilleleje i går tabte en sag i Højesteret. Dommen betyder, at danske og svenske fiskere fortsat har forbud mod at fiske i det beskyttede område 3 i Kattegat.
Det politiske flertal vækker begejstring blandt fiskerne, siger Jan Nordahl Petersen, der er fiskeriformand i Gilleleje.
- Det vil have en stor betydning både for vores efterårsfiskeri og det hele, at vi kan komme i gang igen, siger han til DR København.
Afhænger af svenskerne
En dansk-svensk aftale fra 2008 betyder lige nu, at danske og svenske fiskere ikke må fiske torsk i område 3 i Kattegat. Det må udenlandske fiskere derimod gerne, fordi de skal følge EU-retten og ikke er bundet af den mellemstatslige aftale.
Fiskerne har derfor kunnet se til, mens for eksempel tyske fiskere frit har kunnet fiske torsk og jomfruhummere.
Der er dog én hindring, før Gilleleje-fiskerne atter kan smide nettet ud. Sverige har hidtil ikke været klar til at ophæve fiskeforbuddet.
Sveriges Landbygdsminister Sven-Erik Bucht skriver i en mail til DR København, at man netop nu venter på at færdigbehandle spørgsmålet. Det er derfor for tidligt at kommentere på sagen.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.