MIDTJYLLAND: Efter flere forsinkelser er det nye akutcenter på Regionshospitalet Viborg nu åbent og klar til brug. Det skete, da kronprinsesse Mary mandag kunne klippe snoren til centret, der har været undervejs, siden det endelige tilsagn om statslig og regional finansiering i 2009.
Først skulle det have været åbnet sidste år, siden i maj i år, men det blev altså december, inden det skete. Ombygningen og udvidelsen har kostet i omegnen af en mia. kr., og udover det nye akutcenter på cirka 25.500 m2 rummer hospitalet nu både flere sengeafsnit og klinikker samt nyt Vestdansk Center for Rygmarvsskade.
- Med det nye akutcenter og 130 års sundhedsfaglig erfaring står Regionshospitalet Viborg i dag stærkkt som ét af Region Midtjyllands fem akuthospitaler, der sikrer hurtig og kompetent hjælp til vores akutte patienter, lød det fra regionsformand Anders Kühnau (S) under åbningen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.