
- Jeg har været udsat for en hetz.
Sådan siger den nu forhenværende direktør i det jysk-fynske energiselskab Ewii, Knud Steen Larsen, i et interview med DR. Han fratrådte i går som topchef efter flere dages mediestormvejr. Og det skete ikke frivilligt.
- Det er ikke mig, som har truffet afgørelsen. Jeg accepterer bestyrelsens beslutning, men jeg er overrasket over, at det ender på denne måde, siger han og tilføjer, at han ikke har fået en begrundelse, og at han gerne var blevet i jobbet.
Knud Steen Larsen er i pressen blevet beskyldt for at blande sine personlige interesser ind i driften af selskabet, fordi han som privatperson har investeret millioner med flere af Ewiis forretningsforbindelser, blandt andet direktøren for Munck Gruppen i Nyborg.
Han har også fået kritik for at have rejst på luksusture med familien, som har været betalt af fodboldklubben OB, som Ewii er sponsor for. En ekstern advokatundersøgelse, bestilt af bestyrelsen i Ewii, har netop slår fast, at Knud Steen Larsen ikke har gjort noget forkert.
- Jeg er blevet frikendt, og det er jeg glad for. Men jeg er ked af det billede, som er blevet tegnet af mig i pressen. Det har været proportionsforvrængning af dimensioner og uden hold i virkeligheden, siger han.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.