FREDERICIA: Fredericia Kommune foreslår nu helt at nedlægge klappladser i Lillebælt for at forbedre miljøet i vandløb, søer, grundvand og/eller kystvand, oplyser kommunen.
Forslaget er en del af et høringssvar til Miljøministeriets forslag til vandområdeplaner 2021-2027, der er i høring frem til den 22. juni 2022. Vandområdeplanerne beskriver også den nationale overvågning af vandområderne, hvor Fredericia Kommune er omfattet af vandområdedistrikt Jylland og Fyn.
Med 40 km kyststrækning, naturpark, flere bække og våde engområder - og ikke mindst en lokal strategi for bæredygtig udvikling er forventningerne høje på vegne af naturen. Formand for Klima,- Energi- og Miljøudvalget Tommy Rachlitz Nielsen (K) ærgrer sig derfor over forslaget til en plan, hvor der ikke er meget hjælp at hente for at kunne komme havmiljøet i Lillebælt til undsætning:
- Jeg er skuffet over, at vandområdeplanerne ikke er mere ambitiøse. De tager ikke stilling til igangværende og kritiske aktiviteter, og det er ærgerligt. Hvis vi virkelig vil forbedre vandmiljøet, så må vi også gøre det, der skal til for at gøre en reel forskel. Vi foreslår derfor helt konkret at nedlægge klappladser i Lillebælt, som vi ved påvirker Lillebælt negativt.
Kommunen foreslår også mere samarbejde om indsatser. Blandt andet foreslås mulighed for, at Vejle Fjord og/eller Lillebælt bliver et projektområde i et af de kommende kystvandråd både for at øge den lokale forankring og sikre bedre mulighed for at sætte ind med konkrete tiltag til gavn for miljøet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.