KOLDING: Et notat fra Miljøstyrelsens havmiljø-rådgiver skaber nu alvorlig tvivl om, hvorvidt kommunen kan dumpe 360.000 kubikmeter havbundsslam fra Marina Syd i Lillebælt, skriver JydskeVestkysten.
I forvejen har Niras som kommunens rådgiver beregnet, at miljøet og naturen ikke påvirkes væsentligt af den såkaldte klapning. Men styrelsens rådgiver anfægter nu måden, de beregninger er lavet på. Værktøjet kritiseres for at være for begrænset til store klappladsaktiviteter, og det er problematisk, når det gælder langtidseffekterne.
Koldings by- og udviklingsdirektør Merete Dissing oplyser til avisen, at Niras "mildt sagt er uenig" i det, men at de to parter er i dialog om at justere de parametre, udregningerne laves efter. At kunne klappe de store mængder havneslam er forudsætningen for projektet med Marina City, som 24 ud af 25 i byrådet står bag.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.