
STEVNS: Lodsejerne langs med Stevns Klint vinder over Miljøklagenævnet, hvis afgørelse i dag er blevet erklæret ugyldig ved en civil sag ved Retten i Roskilde, skriver Sjællandske Nyheder.
“Miljø- og Fødevareklagenævnet skal anerkende, at nævnets fredningsafgørelse af 29. januar 2021…, om fredningen af Stevns Klint i sin helhed er ugyldig". Sådan konkluderer Retten i Roskilde tirsdag klokken 12, da de afsagde dom i sagen, hvor lodsejere langs med klinten havde anlagt en civil retssag mod nævnet.
55 lodsejere stod bag sagen mod Miljø- og Fødevareklagenævnet, efter de i 2021 fik fri proces af Procesbevillingsnævnet.
Ligesom sine klienter mener lodsejernes advokat Håkun Djurhuus, at fredningen ikke har været nødvendig, og at "det er en krænkelse af den private ejendomsret, når man på denne måde vil ekspropriere lodsejernes ejendom".
Retten i Roskilde finder, at Stevns Klint er fredningsværdigt, men at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der begrunder, at fredningen er nødvendig for at beskytte området. Miljøklagenævnet skal desuden betale 220.000 kroner i sagsomkostninger til statskassen.
- I 2004 blev en fredning af Stevns Klint afvist af det daværende Naturklagenævn.
- I 2014 blev blev Stevns Klint optaget på Unescos verdensarvsliste.
- I 2016 blev fredningssagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening og Stevns Kommune i fællesskab.
- I 2021 blev Stevns Klint fredet, og Miljøklagenævnet tilkendegav erstatning på i alt 5,5 mio. kr. til 42 lodsejere. Fredningen omfattede ca. 107 hektar af selve Stevns Klint samt de yderste 25 meter fra kanten af klinten og ind i landet over en strækning på ca. 16 kilometer fra Holtug til Rødvig.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.