Påtænkt afgørelse lægger op til fredning af Stevns Klint

STEVNS: I en årelang armlægning om fredning af Stevns Klint er den foreløbige mellemtid ifølge en 'påtænkt afgørelse' fra Fredningsnævnet for Østsjælland, at hele strækningen fra Rødvig i syd og op til Gjorslev Bøgeskov vil blive fredet i et ubrudt forløb, at fredningen vil omfatte en 25 meter bred bræmme fra klintekanten og ind i landet, at der ikke pålægges dyrkningsbegrænsninger i bræmmen, og at der ikke gøres undtagelser fra fredningen hverken ved Boesdal Kalkbrud eller Stevns Fyrcenter.

Spørgsmålet om fredning eller det modsatte har været omstridt, og Fredningsnævnets påtænkte afgørelse modtages da også meget forskelligt. Stevns-borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) sætter sin lid til en anden afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet, men noterer sig dog overfor Dagbladet, at dyrkning af afgrøder i bræmmen ikke berøres bortset fra selve stien.

I sin egenskab af fredningsmodstander er borgmesteren imidlertid for længst af et enigt byråd sat fra bestillingen som Stevns Kommunes repræsentant i fredningssagen. Det er i stedet natur-, fritids- og kulturudvalgsformand Bjarne Østergård Rasmussen (løsgænger, eks-V), og han kalder overfor sn.dk Fredningsnævnets påtænkte afgørelse for 'en julegave, der vil noget'. 

Borgmesterparti et isoleret mindretal
Fredningsnævnet angiver at fredningens formål blandt andet er 'at sikre og bevare områdets geologiske værdier af enestående, universel betydning' og 'at sikre offentligheden god tilgængelighed til den geologiske verdensarv samt til den særlige kulturarv og natur via et sammenhængende, kystnært stiforløb, Stevns Klint Trampesti'.

Stien er begrundelsen for den 25 meter brede bræmme langs klinten, og netop stien og spørgsmålet om offentlighedens adgang til den har i alle årene været den store anstødssten mellem tilhængere og modstandere af en fredning. Fredningsmodstanderne vandt første runde i 2004, da Natur- og Miljøklagenævnet med stemmerne 5-4 afviste en fredning, men efter at Stevns Klint i 2013 kom på FN-organisationen Unescos liste over verdensnaturarv, fik fredningstilhængere ny medvind.

Striden mellem tilhængere og modstandere fortsatte dog helt frem til målstregen, så et fredningsforslag fra byrådet først i sidste øjeblik nåede at blive vedtaget kort før udløbet af den fastsatte frist, og først efter en splittelse af borgmesterpartiet Venstre, som i efterdønningerne af sagen er reduceret til et isoleret mindretal i Stevns Byråd frem til KV17.

Modstanderne har gennem hele forløbet henvist til at en fredning var unødvendig, og at adgangen til området kunne sikres gennem frivillige aftaler med lodsejerne. Tilhængernes synspunkt illustreres af hvad kommunens repræsentant Bjarne Østergård Rasmussen siger til Dagbladet om den påtænkte afgørelse: 

- Det der har været vigtigt for mig, var at vi fik et sammenhængende stiforløb, hvor Stevns Kommune ikke mere kan tages som gidsler af enkelte lodsejere langs Klinten.

Endelig fredning har lange udsigter
Fredningsnævnet konstaterer da også netop i sin påtænkte afgørelse, at der løbende 'har været udfordringer i at opretholde frivillige aftaler om trampestien med enkelte lodsejere', og desuden 'at enkelte lodsejere i perioden har opsagt aftalen eller truet med at gøre det'. I den nordlige ende af fredningsområdet har lodsejerne desuden slet ikke ønsket at indgå frivillige aftaler.

På det punkt skærer Fredningsnævnet derfor igennem med fredning af den 25 meter brede bræmme på hele strækningen og har samtidig med offentliggørelsen af sin påtænkte afgørelse skrevet til lodsejerne og opfordret dem til at fremsætte deres eventuelle erstatningskrav i den anledning. Ud over stien og offentlighedens adgang til den bliver der ikke tale om andre begrænsninger i lodsejernes udøvelse af deres ejendomsret, heller ikke begrænsninger i retten til at dyrke afgrøder indenfor bræmmen, som Danmarks Naturfredningsforening ellers havde ønsket.

Til gengæld afviser Fredningsnævnet et ønske fra Stevns Kommune om at udsætte fredningen to steder, ved Boesdal Kalkbrud og ved Stevns Fyrcenter. Kommunen havde ønsket op til ti års udsættelse for at udarbejde en helhedsplan for områderne, men det finder Fredningsnævnet 'ikke hensigtsmæssigt'.

Den påtænkte afgørelse fra Fredningsnævnet for Østsjælland er, som betegnelsen siger, ikke endelig. Lodsejerne har fået frist til 17. januar 2017 til at fremsatte erstatningskrav, og først derefter træffer Fredningsnævnet en endelig afgørelse.

Hvis summen af erstatningsbeløbene overstiger 500.000 kr., går sagen automatisk videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Er summen lavere, kan en af parterne indbringe Fredningsnævnets endelige afgørelse for klagenævnet, så en definitiv fredning af Stevns Klint eller afvisning af samme har fortsat lange udsigter.

Se detaljer, kort mm. hos Fredningsnævnet.