ODDER: Odder Kommune afskaffer byggesagsgebyret for projekter med vedvarende energi. Det gælder både større anlæg og mindre løsninger som solceller på taget og varmepumper. Det oplyser Odder Kommune i en pressemeddelelse.
Ændringen gælder for byggesager, der er indsendt fra og med 1. april. De almindelige regler og krav til ansøgning og byggetilladelse er uændrede. Kommunen vil med afskaffelsen gøre det nemmere og billigere for både private og virksomheder at vælge løsninger med vedvarende energi.
- Det er rigtig godt, at vi nu giver især private endnu bedre muligheder for at lave anlæg, som producerer vedvarende energi. Den slags anlæg er meget vigtige for den grønne omstilling, og derfor er jeg rigtig glad for at vi kan være med til at understøtte opførelsen af dem, siger Eva Carlslund (S), der er formand for udvalget for Klima, Natur og Planlægning.
Det er ikke en høj regning, Odder Kommune kommer til at tage for at gøre byggesager for VE gratis. Den samlede indtægt for byggesagsgebyr i kommunen er ca. 800.000 kr. pr. år, men forvaltningen anslår, at faldet i disse indtægter vil være på ca. 20.000 kr. årligt som følge af beslutningen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











