En tillidsmand organiseret i Dansk Jernbaneforbund er fyret i kølvandet på togulykken på Storebælt i januar. Det sker, fordi han skulle have skjult oplysninger om, hvilken medarbejder i firmaet der havde ansvar for at læsse og kontrollere det godstog fra det tyske selskab DB Cargo, som 2. januar var involveret i ulykken på Storebæltsbroen, skriver Berlingske.
Tillidsmanden tjekkede angiveligt en vognliste, hvor det fremgik, hvem der havde ansvaret for læsning og kontrol, og så overstregede han navnet på kollegaen. I ulykken ramte en løs godsvogn ind i et lyntog med 131 passagerer og tre DSB-ansatte om bord.
Otte personer blev dræbt, og fire blev alvorligt kvæstet i ulykken. 12 af passagererne fik lettere skader i sammenstødet. På grund af antal dræbte og tilskadekomne er det den værste togulykke i Danmark i 30 år. Advokat Henrik Karl Nielsen repræsenterer tillidsmanden og bekræfter fyringen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.