
GLADSAXE: Med en ny kampagne vil Gladsaxe Kommune fremme, at alle - så ofte som muligt - vælger mere bæredygtige transportformer som fx at gå, cykle, køre sammen eller tage offentlig transport.
Derfor hylder kampagnen alle, der træffer bæredygtige transportvalg.
Mere konkret takker i alt 400 svanemærkede plakater de bæredygtige transportvalg med slogans som fx "Tak, fordi du cykler".
- Gladsaxe er Danmarks femte største erhvervskommune, og hver dag skal omkring 40.000 medarbejdere ind og ud af Gladsaxe. Den store mængde trafik giver trængsel - og vi ser ind i en fremtid, hvor der både kommer flere arbejdspladser og flere borgere i Gladsaxe og dermed endnu mere trafik, siger kommunaldirektør Ulrich Schmidt-Hansen. Han fortsætter:
- Blandt andet derfor vil vi gerne opfordre til, at flere overvejer at gå, tage cyklen, tage offentlig transport eller køre sammen, hvis de har mulighed for det. Det er godt for klimaet, for vores sundhed og giver bedre plads på vejene til dem, som ikke kan undvære bilen i hverdagen. Derfor håber jeg, at der bliver taget godt imod kampagnen, og at den kan inspirere til, at flere vælger at transportere sig bæredygtigt.
Kampagnen er en del af en større indsats, hvor kommunen arbejder for en grønnere transportkultur.
Transport i Gladsaxe
- CO2-udledningen fra transport udgør 45 procent af CO2 udledningen i Gladsaxe
- Antallet af biler i Gladsaxe er fordoblet på 10 år.
- Trafikstøj påvirker borgernes trivsel og helbred med hovedpine, søvnbesvær, stress, forhøjet blodtryk og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Flere hundrede danskere dør hvert år for tidligt på grund af trafikstøj.
- Gladsaxe er en af Danmarks allermest støjbelastede kommuner. Halvdelen af Gladsaxes borgere bor i områder, hvor støjen overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier. Og hvis Danmark fulgte EU-kravene, er det kun få områder omkring Bagsværd Sø, hvor støjgrænserne ikke overskrides.
Kilde: Gladsaxe Kommune
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.