GREVE: Greve Kommune skræddersyr nu kriterier for, hvem der må leje en lejlighed i boligområderne i Greve Nord, oplyser kommunen. I en eksisterende ordning gik 25 pct. af boligerne til borgere med boligsociale problemer, 10 pct. til borgere på venteliste, og 65 pct. til beboere, der opfyldte kriterier som for eksempel fast arbejde. Det er den fordeling, som politikerne ønsker at ændre.
- Man får fremover ikke automatisk en lejlighed, fordi man står på kommunens venteliste. I stedet får man en lejlighed, fordi man har en profil, der bidrager positivt i et konkret boligområde, siger formand for Plan- og Udviklingsudvalget Marc Genning (V) og tilføjer, at kommunen nu har fået nedsat anvisningsretten til de lovpligtige 10 pct. for at give boligselskaberne bedre mulighed for at styrke beboersammensætningen.
På den årlige styringsdialog mellem kommune og de almene boligorganisationer her i foråret, vil begge parter fremlægge data om beboersammensætningerne i forskellige boligområder og drøfte, hvordan man kan skræddersy kriterierne, så de passer præcist til områdernes behov.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.