
GRIBSKOV / HOVEDSTADEN: Et nyt samarbejde mellem Region Hovedstaden og Gribskov Kommune samt Helsinge, Baunehøj og Gilleleje vandværker skal sikre rent drikkevand og en bedre prioritering af grundvandskronerne, oplyser regionen.
De øvrige interessenter i projektet er Miljøstyrelsen, Helsingør og Halsnæs kommuner samt vandværkerne i disse kommuner.
Regionen bruger ca. 100 mio. kr. årligt alene på at sikre grundvandet mod jordforurening fra gamle industrigrunde. Men der er brug for at planlægge, hvordan pengene bruges mest effektivt, og at koordinere indsatserne tættere med lokale vandværker, kommuner og Miljøstyrelsen.
Det er bl.a. nye fund af pesticider i grundvandet, som både presser økonomien og giver udfordringer på et niveau, som ikke kan løses af enkeltstående aktører.
DTU inddrages også i projektet "Drikkevand på Tværs", som skal skabe overblik over trusler mod grundvandet i både de nuværende indvindingsområder og nye steder, som kan blive indvindingsområder i fremtiden.
Projektet blev indledt i december (uden Gribskov) og varer til 30. september 2022. Regionen har bevilget 1,5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til det. Målet er, at det skal være med til at sætte nye standarder for samarbejder om beskyttelse af drikkevandet andre steder i Region Hovedstaden.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.