
GULDBORGSUND: Hampens Hus i Nykøbing Falster har nået en central milepæl som pionerprojekt for biobaseret byggeri.
Tirsdag blev der holdt rejsegilde for huset, der skal vise nye veje i brugen af bæredygtige materialer i byggebranchen. Det oplyser Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.
Hampens Hus bygges næsten udelukkende af hamp og skal fungere som test- og forskningsplatform for biobaserede byggematerialer. Projektet, der er en del af EU’s Interreg-initiativ Building Based on Bio Based, ledes af Guldborgsund Kommune i samarbejde med bl.a. Realdania, DTU og CELF.
Kommunen har i flere år haft fokus på klima og bioøkonomi, og projektet passer naturligt ind i regionens strategi
- Rejsegildet for Hampens Hus er ikke bare en fejring af håndværket – det er et synligt bevis på, at vi i Guldborgsund Kommune går forrest i den grønne omstilling, og jeg vil gerne sende en stor tak til projektets vigtige samarbejdspartnere. Sammen får vi nu konkrete erfaringer med biobaserede byggematerialer, og vi stiller den viden til rådighed for hele branchen. Det er en milepæl, der viser, at vi kan – og vil – bidrage aktivt til fremtidens bæredygtige byggeri, siger John Brædder (Guldborgsundlisten), der er formand for Erhverv og Udviklingsudvalget.
Det 80 m² store byggeri skal bidrage til ny viden og opbygningen af en lokal værdikæde for hamp som byggemateriale. Med placering ved CELF skal det også bruges af DTU og lokale uddannelser. Huset forventes færdigt i efteråret og bliver fremover en vidensbank for hele byggebranchen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.