Harsk kritik af statens andel i Aarhus Letbane

AARHUS: Statsrevisorerne er stærkt kritiske over for Transportministeriets ageren i startfasen for Aarhus Letbane. Det fremgår af en beretning der blev afgivet tirsdag.

Statsrevisorerne, der er Folketingets kontrollanter, 'finder det utilfredsstillende, at Transportministeriet har deltaget i anlægget af Aarhus Letbane uden at udvise den professionalisme og det aktive ejerskab, som man må forvente på baggrund af ministeriets erfaringer med anlægsprojekter og selskabsledelse', lyder det ligeud i Statsrevisorernes bemærkning til beretningen.

Baggrunden er, at staten ifølge en politisk aftale fra november 2010 skulle være medejer af det selskab, der skulle anlægge Aarhus Letbane, og Folketinget afsatte i alt 700 mio. kr. til formålet. Folketinget vedtog i maj 2012 at stifte et interessentskab med Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten (Transportministeriet) som ejere.

Vilkårene var, at ejerne hæftede solidarisk i forhold til deres indskud, også for eventuelle uforudsete udgifter. Staten indskød 600 mio. kr. af anlægsbudgettet på i alt ca. 1,2 mia. kr. og afsatte derudover 100 mio. kr. i reserver (2009-priser).

Ejerne konstaterede i foråret 2014, at projektet var fordyret med ca. 700 mio. kr., så anlægsbudgettet ville vokse til 1,9 mia. kr. Staten finansierede sin del på 330 mio. kr., forlod Aarhus Letbane I/S pr. 1. april 2015 og ydede efter sin udtræden af selskabet et tilskud på ca. 1 mia. kr. til anlægget af Aarhus Letbane, hvorefter staten ikke hæfter for yderligere uforudsete udgifter.

Alt for løs hånd på økonomien
Statsrevisorerne finder at Transportministeriet på statens vegne har haft en alt for løs hånd på økonomien og udspecificerer deres utilfredshed med

• at ministeriet ikke på forhånd gjorde sig den ulejlighed at vurdere, om letbaneprojektets anlægsbudget og reserver overhovedet var tilstrækkelige
• at ministeriet ikke i tide sikrede sig tilstrækkelige oplysninger om projektets økonomi, men fx godkendte, at selskabet i foråret 2013 igangsatte de første større anlægsarbejder for 250 mio. kr., inden der var hverken overblik over projektets økonomi eller etableret en kompetent bygherreorganisation og 
• at ministeriet hverken i 2012 eller i 2013 har nævnte over for Folketinget, at det var usikkert om budgettet kunne overholdes.

Statsrevisorerne bemærker, at selvom hverken kommune eller region er underlagt de statslige budgetterings- og styringsprincipper, så bør der principielt ikke være forskel på den professionelle håndtering, uanset om et anlægsprojekt finder sted i partnerskaber, i statsligt regi, i regionalt regi eller i kommunalt regi. 

Statsrevisorerne går så vidt som til at henvise til budgetskandalen i forbindelse med melodigrandprixet Eurovision Song Contest 2014 og bemærker syrligt, at 'når større anlægsprojekter udføres i et samarbejde mellem stat, region og kommune, bør det ikke være det laveste niveau for budgettering og styring, der tages i anvendelse'.

mk