Havne må flytte for at overleve

Der sker noget på havnefronten i Danmark. Havnearealerne er særdeles populære mål for byudviklingsprojekter, og det har medført lukning af en række bynære erhvervshavne. Det skriver Søfart.

Der tegner sig imidlertid et billede af, hvordan alternative havneplaceringer synes at være mange havnes svar på udfordringen. Sådan som man eksempelvis har gjort i Vordingborg for år tilbage, da havnen rykkede til Masnedø.

Samtidig er mange af havnene velkonsoliderede, og flere er i færd med at udvide. Dertil kommer, at både et ekspertudvalg og en rapport, bestilt af transportminister Ole Birk Olesen (LA), har peget på samlet overkapacitet. For to uger siden sagde ministeren således til Søfart, at man måtte forvente havnelukninger i fremtiden som følge deraf.

Som et lyn fra en klar himmel
I Kolding har et bredt flertal i byrådet besluttet at lukke erhvervshavnen med udgangen af havnevirksomhedernes lejekontrakter. Det betyder, at man i løbet af de næste 25 år siger farvel til havnen, som man kender den, og i stedet vil byudvikle på arealerne. Hvordan det i praksis skal foregå, vil tiden vise, for det har man endnu ikke besluttet.

Lukningen, der blev annonceret i midten af november sidste år, har skabt røre, da hverken havnevirksomhederne eller havnen selv havde set den komme. Danske Havnevirksomheder har sendt en officiel klage til transportministeren, da man mener, at lukningen er ulovlig.

Dette afvises af borgmester Jørn Pedersen (V), der påpeger, at man blot har truffet en principbeslutning, og at blandt andet de juridiske aspekter af manøvren først nu skal til at klarlægges.

Nervøse havnevirksomheder
Lukningen i Kolding er næppe gået en dansk havnevirksomheds næse forbi, og i Aabenraa skabte det en reaktion. Kombineret med en kampagnevideo for Venstre, hvor Aabenraas borgmester taler om boliger på erhvervshavnen, fik beslutningen fra Kolding en række af den lokale havns virksomheder til at frygte for fremtiden.

Men udfaldet har faktisk været positivt, fortæller havnedirektør Henrik Thykjær.

- Sagen fra Kolding har gjort, at man fra politisk side er blevet meget tydelige omkring, at man vil have en erhvervshavn i Aabenraa, siger han til Søfart.

Han fortæller videre, at det godt kan være, at man med tiden vil flytte enkelte af de nuværende aktiviteter ud til den nye havn i Ensted, der ligger lidt syd for Aabenraa. Men det skal ske i et tempo, hvor den enkelte virksomhed også kan se en gevinst ved flytningen.

I Vordingborg, hvor man allerede for 20 år siden flyttede havnen væk fra byen og ned på Masnedø, er havnedirektør Jan Michelsen overbevist om, at fremtiden byder på flere havnelukninger i Danmark.

- Nu kommer der en ny havnelov, der lægger op til, at man enten bliver en aktieselskabshavn eller en kommunal havn. Så er der rigtig mange af de her mellemhavne, der bliver nødt til at tage stilling til, hvad de vil. Vil de gå hele vejen og være en stor havn med selvstændig bestyrelse og alt det besvær, der er med at være et aktieselskab. Eller vil de ned og være en kommunal havn, hvor der ikke må laves alt for mange investeringer?, siger han til Søfart.

Dialog er vejen frem
I sidste ende kan det være den bedste løsning for alle parter at flytte en havn længere væk fra beboelse. Det er i hvert fald meldingen fra Randers, hvor udflytningen har stået på igennem en årrække.

Årsagen til udflytningen skal findes i et behov for at udvide havnen. Det gør man så ved at forlænge den sydlige kaj ud i Randers fjord. På den måde bevæger man sig væk fra byen og gør således også plads til byudvikling på de gamle havnearealer.

Af havnevirksomhedernes lejekontrakter fremgår det, at de selv skal fjerne deres bygningsmasse ved kontraktens ophør, og havnedirektør John Morgen forklarer, at man i de sidste 14 år løbende har været i dialog med hver enkelt virksomhed, så de hver især har kunnet tænke udflytningen ind i deres langsigtede strategier.

- Vores oplevelse er, at virksomhederne har stor forståelse for, at udflytningen er nødvendig for, at havnen kan udvikle sig. For det er ikke optimalt at ligge midt inde i en by. Men det skal ske med respekt for virksomhederne, og det mener vi helt bestemt, vi har gjort, siger John Morgen.

Byudvikling presser på
I Randers er man allerede i gang med at flytte, man helt så langt er man ikke i Næstved. Her har byrådet i halvandet år spekuleret i at flytte havnen væk fra bymidten.

Status lige nu er, at man har fundet frem til, at manøvren vil koste 130 mio. kroner. Men ønsket om udflytning af havnen beror på noget andet end i Randers.

- Den altdominerende årsag er, at vi ønsker at gennemføre et byudviklingsprojekt i bymidten, hvor erhvervshavnen ligger, siger Kristian Skov-Andersen, der er formand for havnebestyrelsen og byrådsmedlem(V) i Næstved Kommune, og slår fast, at det er drevet af politikernes visioner for byen:

- Det er ikke havnen, der har ønsket det. Det er byrådet.

Men selvom en udflytning ikke er et decideret ønske, kan det vise sig at være nødvendigt, hvis havnen skal udvikle sig. Det mener havnedirektør Jesper Møller Petersen.

- Skal vi videre, hvilket vi jo meget gerne vil, så skal vi have noget mere areal. Og det kan vi kun få ved en delvis eller hel flytning, siger han.

Altså tegner der sig et billede af en situation lig Randers, hvor en udflytning på sigt er til gavn for alle.

Havnene må flytte
Eksemplerne på både lukninger og udflytninger tæller mange flere, hvor eksempelvis erhvervshavnene i Holbæk og Sønderborg kan nævnes i første kategori.

I København rykker CMP sin containerterminal længere ud på Nordhavn, hvilket også er et højaktuelt billede på, hvordan byudviklingen presser på.

Konklusionen må være, at erhvervshavnene i stigende grad har brug for at tænke i alternative placeringer, hvis de skal overleve, at byerne rykker tættere på.

Ellers må man formode, som også transportminister Ole Birk Olesen gør, at vi vil se flere havnelukninger fremover.