
HEDENSTED: Hedensted Kommune har et mål om at blive selvforsynende med energi senest i 2030. For at nå det mål, skal der opstilles mere vedvarende energi. Derfor er flere solcelleprojekter i øjeblikket på vej i kommunen. Men det er ikke nok og derfor skal det nu undersøges, om der kan etableres mere, eller mere effektiv, vindenergi, end der er i dag.
Derfor søger kommunen nu inputs fra borgere, virksomheder og investorer indsende til hvor der enten kan opstilles nye vindmøller, eller hvor eksisterende møller kan udskiftet med mere effektive modeller. Målet for kommunen er, at der skal opstilles mere vindenergi.
- Vi vil rigtig gerne i dialog med vores lokalsamfund, virksomheder og investorer om, hvor det giver bedst mening at etablere eller udbygge vindenergi fremover. Derfor inviterer vi nu til, at man kan komme med konkrete forslag til, hvor der med fordel kan sættes vindmøller op, siger Lars Poulsen (V), formand for Udvalget for Vækst og Klima.
Vil have åben og gennemskuelig proces
De indkomne forslag vil efterfølgende blive screenet af forvaltningen i forhold til tekniske krav og retningslinjer, så der i sidste ende kan etableres et overblik over potentielle områder, som der kan arbejdes videre med. I dialog med lokalsamfund, lodsejere og investorer.
De konkrete forslag skal herefter også indgå i en tilretning af plangrundlaget, så det bliver muligt at opføre – eller opgradere – vindmøller i de pågældende områder.
- Det er afgørende os, at vi får en helt åben og gennemskuelig proces, så fordele og ulemper bliver analyseret og beskrevet bedst muligt. Samtidig vil jeg opfordre til, at man som investor eller virksomhed, der kigger på vindenergi, allerede nu overvejer, hvordan et konkret projekt bedst muligt kan realiseres, siger Lars Poulsen.
Det er muligt at komme med forslag til konkrete placeringer af vindmøller frem til 31. august 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.