Her kan princippet om "forureneren betaler" ikke komme i spil

SLAGELSE: "Forurener betaler"-princippet kan ikke komme i spil, når det gælder forureningen med PFOS fra Korsør Brandskole, der for alvor startede hele opmærksomheden om risikoen ved PFAS-stofferne. Omkring 200 personer i Korsør fik det giftige fluorstof ind i kroppen via kød fra kvæg, der i mange år græssede, hvor skummet var sprøjtet ud.

Det har Slagelse Kommune netop vurderet i en varslet afgørelse om ikke at meddele påbud til forureneren på Korsør Brandskole, oplyser Region Sjælland, der netop har gennemgået sagen.

Baggrunden er ifølge kommunen, at brandskolen ikke har anvendt PFOS-holdigt brandskum efter 2001. Den væsentligste del af forureningen vurderes altså at være sket før 2001, hvor jordforureningsloven trådte i kraft. Derfor er der ikke er mulighed for at udstede påbud om videre undersøgelser og oprensning af forureningen.

Region Sjælland er enig i Slagelse Kommunes konklusion. Forureningen defineres herefter som ”herreløs”, og regionen kan derfor i nær fremtid forvente at få overdraget den meget store forureningssag, der dermed skal løses for det offentliges midler.

Miljøministeren må gribe ind

Regionens muligheder for indsats er fastsat i jordforureningsloven og er begrænset til beskyttelse af vigtigt grundvand, boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser. Kolonihaver er ikke defineret som boliger. Korsør Brandskole er ikke omfattet af disse indsatser, så selvom forureningen er voldsom, kan regionen ikke prioritere sagen til oprensning. Regionen prioriterer i stedet de få midler, der er til rådighed, til at beskytte fælles grundvand, hvor bl.a. risikoen for grundvandet er størst.

Beskyttelse af overfladevand er også en del af regionens indsats. Her er det staten, der prioriterer, hvor der skal foregå en indsats. Og først når det ligger fast, kan økonomien forhandles mellem Danske Regioner og staten – noget der først er planlagt til at foregå i 2023. Regionen har derfor ikke mulighed for at udføre andet end en mindre undersøgelse af, om forureningen udgør en risiko for Korsør Nor.

- Vi bliver nødt til at prioritere de få midler, der er til rådighed, til at beskytte vores fælles grundvand. Derfor er det også ekstra vigtigt, at en kommende miljøminister griber til handling og får afklaret, hvad der skal gøres i forhold til indsatsen overfor overfladevandet og inviterer til forhandlingerne så hurtigt som muligt, så vi kan få afklaret økonomien til den videre indsats på overfladevandsområdet, siger Bruno Jerup (EL), formand for Udvalget for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø i Region Sjælland. 

Mere viden og nytænkning

Han bakkes op af næstformand for udvalget Jette Leth Buhl (SF), der håber, at miljøministeren i en kommende regering kommer i mål med en national handlingsplan for PFAS, hvor Region Sjælland og øvrige regioner kan bidrage:

- Korsør-sagen var med til at rette fokus på nødvendigheden af en national handlingsplan for PFAS. Vi ser, at mange af PFAS-sagerne ligesom Korsør-sagen er et udtryk for fortidens synder. Og fordi PFAS-stofferne opfører sig anderledes, end de forureninger vi kender, er der brug for nytænkning. Regionerne bidrager meget gerne med vores erfaringer til en national handlingsplan, siger Jette Leth Buhl.

Netop fordi, der er brug for mere viden og nytænkning, arbejder Region Sjælland sammen med Korsør Brandskole og Slagelse Kommune om at etablere landets første testcenter for udvikling af nye metoder til undersøgelse og oprensning af PFAS-forbindelser ved Korsør. 

ka