
SLAGELSE / SJÆLLAND: Ved epicenteret for udledning af de sundhedsskadelige stoffer PFAS i Slagelse Kommune, Korsør Brandskole, skal der etableres et testcenter. Formålet er at give private aktører og vidensinstitutioner mulighed for afprøvning af ny teknologi til oprensning af PFAS, oplyser TV2 Øst.
Ifølge formand for Region Sjællands udvalg for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø Bruno Jerup (EL) skal testgrunden etableres i samarbejde mellem Region Sjælland og Slagelse Kommune.
Der er i forvejen ni testgrunde i Danmark, hvor der testes oprensningsmetoder til jord- og grundvandsforurening. Testgrundene er typisk forurenet med opløsningsmidler, tungmetaller eller pesticider, men der er endnu ikke et testcenter til PFAS, oplyser Bruno Jerup.
Det fremgår af udvalgsmaterialet, at regionen afventer Slagelse Kommunes afgørelse om eventuel oprensning af forureningen ved påbud til forureneren. Udover løbende drøftelser om sagen undersøger regionen, om forureningen kan udgøre en risiko for det nærliggende vandområde Korsør Nor. Resultat af de undersøgelser forventes sidst på året.
Herefter er det op til staten at risikovurdere og beslutte, om der skal ske en evt. indsats mod denne og andre forureninger, der kan true målsat overfladevand. Danske Regioner og staten forhandler i 2023 om midler til denne opgave.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.