dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Holstebro må pille glaspaneler ned fra ikonisk tårn
Det er Musikteatret Holstebros høje, grønlige scenetårn, der er beklædt med glaspaneler.
Foto: Holstebro Kommune

Holstebro må pille glaspaneler ned fra ikonisk tårn

Glaspaneler på scenetårn på Musikteatret Holstebro skal afmonteres af sikkerhedshensyn.
18. DEC 2024 9.30

HOLSTEBRO: Der er risiko for, at store glaspaneler fra Musikteatret Holstebro kan løsne sig. Derfor skal skal de pilles ned.

Efter nytår bliver der derfor taget hul på et omfattende arbejde med at afmontere ca. 660 glaspaneler, som scenetårnet er beklædt med. Det sker af sikkerhedsmæssige hensyn, efter at tre glaspaneler hen over efteråret har løsnet sig og er faldet ned på Musikteatrets tag.

Flere rådgivere har i den forbindelse undersøgt scenetårnet - og konklusionen er klar: Der er udbredte problemer med den omkring 20 år gamle konstruktion, og derfor er der risiko for, at flere af store glaspaneler kan løsne sig.

For at være på den sikre side har Holstebro Kommune afspærret en del af Den Røde Plads, indtil arbejdet er overstået.

- Indtil nu er der kun faldet glas ned på taget, og der er ikke sket større ødelæggelser. Men når glaspanelerne potentielt kan falde ned og måske i en storm komme til at udgøre en sikkerhedsrisiko på Den Røde Plads, så er det klart, at vi ikke kan tage nogen chancer. Derfor vælger vi at afmontere alle glaspanelerne, siger Poul Munk-Poulsen, chef i Teknik og Miljø hos Holstebro Kommune.

 Arbejdet forventes at tage cirka en måned.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.