
RANDERS: Randers Kommune har netop ansat 40-årige Jens Heslop som direktør for Udvikling, Miljø og Teknik. Han tiltræder den 1. januar, oplyser kommunen.
Jens Heslop kommer fra en stilling som direktør for Teknik og Miljø i Horsens Kommune. Her han siden 2016 især haft fokus på servicering af politiske udvalg, udvikling af havneområde og midtbystrategi samt infrastruktur. Samtidig har han arbejdet med teknologisk udvikling og at sætte natur på dagsordenen.
Erfaringen i Horsens rummer også to år som vicedirektør i Teknik og Miljø samt budget- og analysechef i kommunens økonomifunktion.
Jens Heslop er uddannet cand. scient.pol fra Aarhus Universitet og har efteruddannelse i både ledelse og strategisk byledelse, ligesom han også har erfaringer med så forskellige opgaver som udarbejdelse af en helhedsplan for Gellerup og Toveshøj i Aarhus og personlig assistent for daværende KL formand, Jan Trøjborg.
- Randers er i de store projekters tid. Bydele forandres og nye skyder op, midtbyen i Randers er under udvikling, og ikke mindst skal vi sikre fremdrift i det helt store udviklingsprojekt, Byen til Vandet. Vi oplever stor interesse fra investorer og omverden og skal forstå at værne om den natur, der altid har kendetegnet vores område. Med Jens Heslop får vi netop en direktør, der både forstår at understøtte retning, inddrage de mange fagkompetencer i sin forvaltning og samtidig arbejde tæt sammen med en lang række eksterne aktører, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.