dknyt
dkhavenergi
dkvindkraft
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Horsens skal være "kysthjælper"

KORT NYT15. JUL 2021 11.18

HORSENS: De næste fire år kan Horsens Kommune se frem til at deltage i projektet "Kysthjælper" og arbejde med at give de kystnære områder bedre forhold. Sammen med Aarhus, Vejle og Assens skal kommunen være med til at forbedre vandmiljøet og forholdene for skaldyr og småfisk ved kysterne. Det skriver kommunen.

I Horsens er der allerede blevet lagt en indsats for at forbedre havmiljøet ved at plante ålegræs, lægge sten ud og sætte skrubber ud i Horsens Fjord. Det skal bruges i arbejdet med Kysthjælper, hvor der skal samles op på tidligere erfaringer og indsamles nye erfaringer i de fire deltagerkommuner. Det skal munde ud i en række konkrete værktøjer, der kan bruges af organisationer og borgergrupper til at gøre en forskel for naturgenopretning ved kysterne.

Det er Danmarks Sportsfiskerforbund, der sammen med en række andre organisationer står bag projektet Kysthjælper, der har til formål at engagere frivillige til at hjælpe med at forbedre forholdene for fisk, dyr og planter. Projektet løber frem til 2025 og har fået syv mio. kr. i støtte fra Velux Fonden.

mh