
KØBENHAVN: Et flertal i hovedstadens borgerrepræsentation har torsdag besluttet at investere 400 mio. kr. i boliger. Status er nemlig lige nu, at der er 22.000 boliger uden toilet eller bad og 141.000 støjbelastede boliger. Det skal der laves om på med en investering på 400 mio. kr., oplyser kommunen.
København har i mange år haft et efterslæb med at gøre byen til et bedre sted at bo, og det er det, der ligger til grund for Borgerrepræsentations beslutning om investeringen.
- København skal være en by for alle, og ikke kun dem, der har råd. Når så mange borgere mangler helt basale nødvendigheder som toilet og bad, er det på tide, at vi som politikere handler. Det gør vi nu, og det skal vi blive ved med, indtil hele København når et acceptabelt niveau, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
Investeringen betyder konkret, at 101 boliger får badeværelse, 16 ejendomme får forbedret energimærket, og 1.741 boliger bliver lydisoleret mod vejstøj.
Renoveringerne er fordelt på 57 ejendomme i Valby, Indre By, Nørrebro, Nordvest, Bispebjerg, Amager, Sydhavnen, Vesterbro og Østerbro.
ibs
Fakta
I alt vil 57 ejendomme modtage støtte til renovering. Det er opgjort til 133,1 mio. kr. inkl. genhusning til 5,5 mio. kr. Med støttebeløbet på 133,1 mio. kr. og ejernes finansiering på 262,7 mio. kr. opnås en samlet investering på 395,8 mio. kr.
I alt søgte 110 ejendomme om at få støtte til renovering. 57 blev valgt ud på baggrund af en række kriterier, herunder hvorvidt ejendommen var beliggende i et udsat boligområde.
Derudover prioriteres ejendomme med følgende kriterier: 1. Ejendomme, hvor der mangler wc, bad eller fjernvarme i boligerne, 2. Ejendomme, der udsat for vejstøj over 58 dB (prioriteres efter størst støjbelastning) og 3. Ejendomme, der ved renovering nedsætter energibehovet væsentligt og bidrager til byens CO2-målsætning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.