
Et italiensk konsortium kan nu se frem til dansk underskrift på en kontrakt om byggeri af en ny Storstrømsbro. Konsortiet består af tre italienske selskaber, og da det ene af dem er konkurstruet, kan det ende med at kun de to andre får kontrakten, oplyser flere partiers transportordførere til Folketidende.dk og Avisen.dk.
Om det bliver to eller tre afhænger af udfaldet af et retsmøde i Rom onsdag, hvor det konkurstruede selskab Condotte har en sag om konkursbeskyttelse kørende. Hvis en italiensk dommer siger god for at selskabet er i stand til at skrive under, kan Danmark ikke juridisk afvise at lade det være en del af konsortiet.
Hvis ikke Condotte kan få lov at skrive under, vil kontrakten gå til de to tilbageværende firmaer Grandi Lavori Fincosit og Itinera. Begge selskabers moderselskaber har stillet garanti og forsikret, at de har den tekniske viden til at gennemføre projektet også uden Condotte.
Den dobbelte løsning er anbefalet af Kammeradvokaten og blev tirsdag præsenteret for transportordførerne fra partierne bag forliget om den nye bro, efter at den oprindeligt planlagte kontraktunderskrivelse før jul blev udsat for at undersøge tvivl om de tre selskaber nærmere.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.