dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Kæmpe pumpe skal sikre storby mod oversvømmelser

Aarhus begynder i dag opførelsen af sluse- og pumpeanlæg, der skal forhindre oversvømmelser af midtbyen
2. JAN 2013 9.12

AARHUS: I dag begynder byggeriet af det store sluse- og pumpeanlæg, der skal forbedre beskyttelsen af Aarhus Midtby mod oversvømmelser fra havet. Pumpeanlægget bliver ét af Danmarks allerstørste, oplyser kommunen.

Slusen vil under normale vandstande være åben. Ved forhøjet vandstand kan sluseportene lukkes og forhindre vandet fra bugten i at løbe ind i åen og oversvømme midtbyen. Samtidig sørger indbyggede pumper for, at åens vand bliver pumpet ud, når udløbet er lukket af slusen, så åen ikke løber over sine bredder ned gennem byen.

Med udsigt til klimaforandringer i form af voldsommere regnskyl og højere vandstande er der øget risiko for, at Aarhus midtby kan blive oversvømmet.
Midtbyen ligger i en ådal og er derfor følsom over for forhøjet vandstand i bugten og åen. I forbindelse med kraftigt højvande i 2006 var vandet i Aarhus Havn kun få cm fra at oversvømme den indre by. Med tiltagene bliver midtbyen sikret op til kote 2,5 - altså op til 2,5 meter over normal vandstand.

bi


FAKTA:

  • Byggeriet af pumpeanlægget går i gang 2. januar 2013 og forventes at være færdigt i december 2013.
  • Derefter begynder etableringen af sluseanlægget, samtidig med at den sidste del af Aarhus Å frilægges. Dette arbejde foregår i perioden februar 2014 - december 2014. 
  • Pumpeanlægget har en kapacitet på 18 m3/s og kan dermed pumpe op til 18.000 liter vand i sekundet

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kaempe-pumpe-skal-sikre-storby-mod-oversvoemmelser

GDPR