VIBORG: Direktøren for børn og unge i Viborg Kommune, Hans Henrik Gaardsøe, mente i august, at det er ulovligt, at politikere i Viborg ændrede skolebuskørslen, da børne- og ungdomsudvalget besluttede, at børn, der bor på landet, kan tage en legekammerat gratis med skolebussen
Det mener han stadigt er ulovligt, og derfor afventer han og kommunen Undervisningsministeriets svar i sagen, om hvorvidt det er ulovligt eller ej at medbringe en kammerat.
- Ja, det afventer vi, og vi har rykket dem for et svar. Men indtil videre kører kammeraterne gratis med. Det gør de, fordi det er besluttet, at de kan, men jeg vurderer det stadigt til at være ulovligt, siger Hans Henrik Gaardsøe til dknyt.
Tumult om kørslen
Jurister på rådhuset mente i foråret, at kørslen på nogle områder var ulovlig - blandt andet at kørselsberettigede elever kunne tage en legekammerat gratis med bussen hjem. Med ét blev denne praksis afskaffet, og nu afventer politikere og embedsmænd i Viborg på ministeriets svar på, hvilke regler der egentlig gælder.
Skolebuskørslen i Viborg fik ny leverandør sidste år, og siden har der været en del tumult om kørslen, også omkring taxakørsel.
- De problemer er ved at være løst, men pt. har vi ikke modtaget tilbagemeldinger om, at børnene må tage en kammerat med gratis. Men de manglende tilbagemeldinger skyldes vel, at dettte ikke går ud over nogen, men er til gunst for alle, fastslår Hans Henrik Gaardsøe.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.