KØBENHAVN: Københavns Kommunes etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger i Middelalderbyen, den ældste del af indre by, for at nedbringe gennemkørsel af køretøjer, har skabt dårlig fremkommelighed for cyklister og fodgængere. Derfor har et flertal i Teknik- og Miljøudvalget netop afsat knap 2 mio. kr. til at undersøge muligheden for at lukke Middelalderbyen helt af for biltrafik, så antallet af hastighedsdæmpende foranstaltninger kan nedbringes og gøre det lettere for cyklister og fodgængere. Det skriver Københavns Kommune.
I det videre analysearbejde vil forvaltningen se på mulige afgrænsninger af området. Analyserne skal vise, hvad en lukning af Middelalderbyen vil have af konsekvenser for cyklister, gående og anden trafik samt for parkering og byrum både inden for og uden for Middelalderbyen. Bl.a. skal det vurderes, hvordan eventuelle trafikale gener i de omkringliggende gader kan minimeres. Forvaltningen vil i arbejdet inddrage københavnernes og erhvervslivets viden og ønsker.
Endvidere skal der tages stilling til, hvilken type biltrafik, der undtagelsesvist skal gives adgang til området ved hjælp af hæve- og sænkepullerter – eksempelvis udrykningskøretøjer og varelevering til områdets mange butikker. Det er umiddelbart vurderingen, at den fremtidige trafikmængde vil have betydning for, hvor mange hastighedsdæmpende foranstaltninger man kan undvære.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.